Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

120 De periodiske Vinde. og imod Syd, naar Solen igjen gaaer tilbage, og dette foregaaer med en saadan Negelmæssighed, at man tilnær- melsesviis kan angive de forskjellige Grcendsers Beliggenhed til enhver Tid af Aaret. Den nordlige Grcendse af Syd- ostpassaten flytter sig meget lidt og ligger i Atlanterhavet altid omtrent 1° til 2° nordfor Wqvator; den sydlige Grcendse af Nordostpassaten flytter sig derimod stærkt, saa at den fra December Maaned, da den ligger paa 4° til 5° Nord-Brede, til Jnli rykker op til 10° a 11° Brede. Den østlige Deel af Passaternes Belte i de store Have — altsaa i Atlanterhavet Strækningen fra de canariske Der ned langs Khsteil as Vestafrika og i det store Ocean Stræk- ningen fra den californiske Halvø til den sydlige Deel as Peru — er ikke underkastet de samme Betingelser som det Avrige; Landene gjsre her deres Indflydelse gjældende og fremkalde andre Vinde. Det er jo nemlig ved Continen- ternes Vestkyster, at Passaterne saa at sige opstaae, og det kan ikke forandre, at Forholdene her ere forskjellige fra dem ved Contineuternes østkyster, imod hvilke Passatvindene blæse. Dog have ogsaa Vindene paa disse Steder, saavel- som over hele den øvrige Deel af Jordens midterste Belte, saasom i det indiske og det chinesiske Hav, en regelmæssig Charakteer med periodiske Forandringer, der ere afhængige saavel af Aarstiderne som af de locale Forhold. I det indiske Ocean forefinde vi vel en Shdostpassat, der ligeledes gaaer ned til henimod 30° sydlig Brede; men deels er denne ikke fuldt saa rolig og paalidelig som Passatvindene i de to andre Have, deels strækker den sig ikke saa langt. Den nordlige Grcendse naaer om Vinteren kun til 10° u 12° sydlig Brede, medens der paa Strøget fra denne Grcendse til ZEqvator blæser en nogenlunde stadig Rordvestvind; om Sommeren gaaer Sydostpassaten op til LEqvator, og i