Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
 124 Seilads i Atlanterhavet. lads, snart Anstrengelse og Besvær, og heri ligger tildeels Grunden til, at Ingen bedre end Søfolkene forstaae at nyde Vieblikket; thi, ftnlde de under gunstige Forhold hen- give sig til Tanker om, hvad der kan følge paa, da vilde de aldrig være ubekymrede. Det kan antages, at Sejlskibe paa saadanne Reiser, fra England til Nordamerika, i Gjennem- snit tilbagelægge omtrent 15 Mile af Neien i Døgnet, medens de paa Tilbagevejen til England i Gjennemsnit tilbagelægge 18 19 Mile, og, hidrører dette end tildeels fra Strøm- ningerne i Havet, saa have dog ogsaa de fremherskende vest- lige Binde deres store Indflydelse. Ogsaa Reisen over Nordsøen fra England til Danmark tilbagelægges i Reglen hurtigere end den modsatte Vei. Gjælder Reisen fra Englaud ikke Nordamerika, men s. Ex. de vestindiske Der, da vil det være rigtigt saa hurtigt som muligt at søge Passaten, for at benytte den gunstige Nordost-Vind. Vi sætte altsaa strax Coursen mere sydlig, end vi sknlde for at gaae den nærmeste Vei, og efterat have gjennemploiet de foranderlige Vindes Gebeet, maaskee anløbet Madeira, som vi komme tæt forbi, naae vi Syd for denne D det nordlige stille Belte, hvor vi kunne være saa nhel- dige at blive liggende med stille Veir i længere Tid, kun nu og da avancerende imod Syd for svage, omløbende Briser, men hvor vi ogsaa kunne være saa heldige at komme lige ind i Nordostpassaten. Søfolkene kalde sæd- vaillig dette Farvand „Hestebreden" (borss latitucle), fordi mange Heste paa Reiseu fra Europa til Vestindien her have maattet lade deres Liv, naar det ferske Vand ombord, paa Grund af det lange Ophold, truede med at flippe op. Vi naae altsaa Passaten, og, naar denne har taget rigtig fat, kunne vi trygt sætte Courseit lige paa de vestittdiske Der. Luften er klar og reeu, kun enkelte, sine, hvide, højtflyvende