Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Veirlig i Nordatlanterbavet. 123 paa enkelte arktiske Reiser være kommen til der: Formod- ning, at der er stille Veir omkring Polen, saa vil let en senere Erfaring kunne omstyrte denue Tro. Saaledes ere altsaa Hovedtrækkene af Vindenes Cha- rakteer paa Jorden, og at disse, da de have saa stor en Indflydelse paa Vejrliget, maae indvirke paa Jordens Liv og Begetation, er en Selvfølge. Det er anført, at det navnlig er over Oceanerne, at Vindene vise deres frem< trædende Egenskaber, og dette hidrører fra, at Jordbunden, nemlig Havet, over hvilken de herske, er eensartet over den hele Udstrækning, medens Vindene over Landene snart træffe paa Bjerge, snart paa Sletter, snart paa opdyrkede eller udyrkede, frugtbare eller golde, fugtige eller tørre Egue, der- ved deres forskjellige Indflydelse fremkalde mangfoldige Af- vigelser. Men, begive vi os s. Ex. ud paa det os nærmest liggende Verdenshav, Atlanterhavet, da ville vi kunne gjøre mange Iagttagelser as Interesse over de forskjellige Vinde og det med dem følgende Veirlig. Vi forlade Kysten af England og seile over til Ny Aork eller en anden nord- amerikansk Havn; Vinden er Sydvest eller vestlig, uroligt Veir, Barometeret staaer lavt, Himlen er overtrukken, det regner af og til; men vi krydse paa med Skibet af al Magt. Vinden gaaer da mere vestlig, Barometeret stiger, Veiret klarer op, og snart ligge vi maaskee og arbeide med smaa Seil under en haard Nordveststorm. Nu kan Vinden gaae om til Nordost, klart Veir, hot Barometerstand, og vi vinde et godt Stykke frem paa Reisen; men en Aften be- gynder Barometeret at falde stærkt, tunge Skyer vise sig over Horizonten i Vest, Luften bliver disig, og henad Morgenen springer Vinden pludselig om til Sydvest med Regn og Storm. Saaledes gaaer det paa hele Reisen: bestandige, undertiden meget pludselige Asvexlinger, snart en let Sei-