Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

122 Vind-Belter paa Jorden. Dagen fra Sven ind imod Land, saa at Omskiftningerne foregaae om Aftenen noget efter Solens Nedgang, og om Formiddagen noget efter dens Opgang. Periodiske Vinde kuune ogsaa forefindes paa Continenterne, f. Ex. hvor en Bjergstrækning støder op imod en stor Slette; her strømmer i Reglen Luften henunod Bjerget om Dagen og bort fra dette om Natten. Over den øvrige Deel af Jorden, Nord og Syd for Passaternes Belte, herske de foranderlige Binde; dog ere paa de fleste Steder visse Vinde fremherskende, forskjelligt efter de locale Forhold og andre Omstændigheder. Hovedbindene ere her de vestlige, dog saaledes, at de syd- vestlige Vinde ere de mest fremtrædende over Havene og Landene Nord for Passaterne, de nordvestlige derimod hyp- pigere Syd for disse. Langsmed Græildsen imellem Pas- saternes og de foranderlige Vindes Zoner er der, ligesom imellem de to Passater, et Belte, hvor der hyppig træffes stille Veir. Man benævner undertidell disse Belter efter de tilsvarende Vendekredse, nemlig det nordlige „Krebsens stille Belte" og det sydlige „Steenbukkens stille Belte"; men hverken Grændserne for dem eller det i dem herskende Veir- lig ere saa stærkt udprægede som i det midterste stille Belte, ja det hænder ikke sjelden, at man pludselig, efterat have seilet for vestlig eller nordlig Bind, kommer lige ind i Pas- saten. Endnu anføres det as Nogle, at der i Egnene om- kring begge Polerne i Reglen findes stille Veir; men dette er dog ikke beviist, selve Polerne have jo aldrig været besøgte. De Første, som efter Amerikas Opdagelse besøgte det store Ocean, forefandt her meget stille og roligt Veir, hvorfor de kaldte Oceanet „det stille Hav"; men Erfaring har senere tilstrækkelig godtgjort, at Vejrliget her kan være ligesaa uroligt som i Atlanterhavet, og, kan man derfor end