Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Indflydelse af Jordens Rotation. 135 den komme til at bevæge sig i en sydvestlig Retning, d. e. der maa blæse en nordøstlig Vind, der i den nordlige Deel as Beltkt er noget mere nordlig, i den sydlige Deel, hvor Bredeparallelerne bestandig blive længere, derimod noget mere østlig. Paa en ganske lignende Maade opstaaer Syd-- ostpassaten, i hvis Belte Luftstrømmen gaaer imod Nord, medens Rotationen tvinger den imod Vest, saa at dens Retning bliver imod Nordvest, eller at der blæser en Shd- ostvind. Udenfor Passatbelterne er Forholdet netop om- vendt. Den Luft, som kommer fra det nordlige stille Belte og bevæger sig langsmed Jorden imod Nord, glider over til kortere og kortere Bredeparalleler; den indeholder altsaa i sig et Bevægelsesmoment i østlig Retning, som er større end den Hastighed, hvormed de Steder paa Jorden, over hvilke den passerer, skride frem; den løber fslgelig forud for disse i østlig Retning, og, da den stal bevæge sig baade imod Nord og imod L)st, maa den komme til at gaae frem i Nordost, eller blæse som en Shdvestvind. Paa den syd- lige Deel af Jorden maa Vinden blive Nordvest. Det er saaledes den af Solen meddeelte Varme, der fremkalder den hele Luftstrøm i Atmosphceren, og Jor- dens Omdrejning om Axen tjener kun til at modificere Strømmens Retning paa forftjellige Breder. For nu at see denne Luftcirculation igjennem Atmo- sphceren fra Pol til Pol, saaledes som den fremstilles af Maurh, ville vi forfølge en lille Deel af Luften over hele Jorden og henvise til omstaaende Figur. Det antages nemlig ifølge denne Thevri, at enhver Deel af Luften be- væger sig over hele Jorden, at Strømmen er i bestandig, regelmæssig Gang, og at Luften, da den ingensteds kan iso- lere sig, sammenblandes saaledes igjennem hele Atmosphce- ren, at dens Sammensætning og væsentlige Egenskaber ved-