Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Passaternes Grcendser. 145 Varmen udvikler sig altsaa stærkere langs Jordens Overflade Nord for Wqvator end Syd for samme, og, ville vi tage en Middelværdi af al denne Varme, da vil det vise sig, at det varmeste Strøg maa komme til at ligge nordligere end Wqvator. Denne Omstændighed vil derfor kunne ansees som Grunden til, at det midterste stille Belte ligger Nord for ZEqvator og som Følge deraf Shdostpassatens Belte er bredere end Nordostpassatens. Naar nu Solen bevæger sig fra deu sydlige Vendekreds henimod den nordlige, maa dette faae Indflydelse paa Passat- belternes Beliggenhed, og vi see da ogsaa, at Grændselinierne for det midterste stille Belte paa denne Tid trække sig imod Nord. Ude i Havet er det navnlig den nordlige Grændse- linie — eller Nordostpassatens sydlige Grcendselinie — som flytter sig, hvorimod den sydlige Linie ikke bevæger sig saa langt. I det Hele taget er den sydlige Passat ikke under- kastet saa store Forandringer som den nordlige, hvilket sand- synligviis hidrører fra Havets store Udstrækning under den første og den deraf følgende større Eensformighed. Naar Solen gaaer tilbage igjen imod Shd, følge Passaternes Grcendselinier med. Ved de under Passatvindene liggende Kyster i Nærheden af LEqvator, navnlig Nord for deuue, har Omskiftningen stor Indflydelse; den fremkalder Regn- tiderne og de tørre Tider, ja det kan endogsaa hænde sig, at enkelte Steder til en Tid af Aaret komme til at ligge i Nordostpassaten, til en anden Tid i Shdostpassaten. Lige- som Monsunerne fremkalde Afvexling i Regn og Tørke, saaledes kan dette følgelig ogsaa være Tilfældet med selve Passaterne. I det indiske Ocean fremkalder denne Bevægelse en ejendommelig Virkning. Om Vinteren naaer nemlig, som anført, Shdostpassaten kun til 10 u 12° sydlig Brede, og 10