Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

 144 Passaternes Grcendser. Krast imod Landene Nord for det indiske Hav. Naar Solen om Efteraaret trækker sig imod Syd, begynder Reactionen; Landet afkøles, Luften synker ned og Nordostpassaten eller, som den da kaldes, Nordostmonsunen træder i Virksomhed. Med Shdvestmonsunen følger Fugtighed og Regn fra Havet og gyder sig ud over Landene, hvorimod Nordostvinden giver tør og klar Luft. Monsunerne i de chinesiske Far- vande kunne forklares paa samme Maade. Jøvrigt er det en Selvfølge, at alle disse periodiske Vinde i det indiske og chinesiske Hav stifte til forstjellige Tider paa de forskjel- lige Steder, at der hører en lang Beskrivelse og Tabeller til, for at fremstille dem i al deres Detail, hvortil særdeles Hensyn maa tages naar en Plan skal lægges til en eller anden Reise med et Seilskib i disse Farvande. Routerne kunne ikke lægges ad de samme Veie til alle Aarets Tider, snart maa man gaae en Vei, snart en anden, for at naae frem paa den hurtigste og sikkreste Maade. Ligesom Solens aarlige Vandring fra Syd imod Nord og tilbage igjen imellem begge Vendekredsene fremkalder de periodiske Vinde, saaledes har den ogsaa Indflydelse paa selve Passaterne. Det er tidligere anført, at disse strække sig omtrent Ugelangt til begge Sider af Jordens ZEqvator, eller imellem to Grcendselinier, af hvilke den ene ligger paa henimod 30 Graders nordlig, den anden paa en ligesaa stor sydlig Brede. Tænke vi os nu dette Belte deelt i en Mængde lige brede Ringe, strækkende sig hele Jorden rundt i samme Flugt som Wqvator, og sammenligne vi disse Riuge med hinanden ved f. Ex. at udgaae fra den sydligste og derfra bevæge os over de andre til den nordligste, da have vi i Begyndelsen af denne Bog (Side 12) gjort op- mærksom paa, at Landets Udstrækning i Forhold til Havets i disse Ringe bestandig vil voxe, jo nordligere vi komme.