Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Barometeret viser Vindens Retning. 149 ledes, at den over hele Jorden, paa ethvert Sted, udsvede et ligestort Tryk nedefter og til Siderne, da vilde der ikke vise sig nogen Luftstrømninger eller Vinde; disse fremstaae kun der, hvor Ligevægten forstyrres. Barometeret er det Instrument, hvormed vi maale Luftens Tryk; fhlgelig vil en Ligevægt i Atmosphæren medføre en ligestor Barometer- stand over hele Jorden. Naar Barometeret salder, da beviser dette, at Luftsvilen over det bliver lettere, og, for at gjenoprette Ligevægten, maa der strømme Luft henimod det Sted, hvor den er bleven lettere. Det skal nu bemærkes, at den almindelige Maade, hvorpaa Ligevægten paa et eller andet Sted i Atmosphæren forstyrres, er den, at Luften bliver lettere, altsaa at Barometeret falder; efterhaanden, som Luften strpmmer til, og Ligevægten igjen oprettes, stiger Barometeret. Sjeldnere fremkaldes Forstyrrelse ved en Ophobning af Luft saaledes, at den maa strsmme hurtig til Siderne for at gjenoprette Ligevægten. Et faldende Baro- meter tyder derfor i Reglen paa Uro i Luften, et stigende paa en Tilbagegang til den normale Tilstand. Der, hvor de stadige Vinde herske, maa Barometeret staae lavere paa det Sted, hvortil de gaae, end der, hvorfra de komme, og det er ogsaa bemærket, at der ved det midterste stille Belte sindes en lavere Barometerstand end ved de Grændselinier for Passaterne, som ligge fjernest fra LEqvator. I Mon- sunernes og de periodiske Vindes Gebeet vexler Forholdet imellem Barometerstanden med de skiftende Vittde saaledes, at Barometeret altid staaer lavest paa det Sted, imod hvilket Vinden blæser. Dette følger saa ganske af sig selv, at det ikke kan være undgaaet Nogens Opmærksomhed, som beskjeftige sig med Vindforholdene; derimod er man ikke altid saa enig i, hvilke Aarsager det er, som bringe Baro> meteret til at falde. Vi have seet, at ifølge Maurhs Theori