Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
148 Mangler ved Maurys System. eftervises store Strækninger, adskilte fra hinanden ved en Linie i Sydvest og Nordost, hvor der til samme Tid blæser Nordostvind paa den ene og Sydvestvind paa den anden Side. Disse Vinde have en høist forskjellig Charakteer, hvilket Enhver vil have lagt Mærke til. Shdvestvindeu, som kommer fra den hede Zone, er mild og fugtig, næsten altid ledsaget af Skyer og Regn, hvorimod Nordostvinden, den tilbagegaaende Strøm, er tør, kold og tung. Det er ofte Tilfældet, at, medens der over en Strækning af vort Vindbelte har herflet en længere Tids Tørke og Kulde, har det paa andre Strækninger Vst eller Vest herfor været mildt og fugtigt Veir; naar vi have en mild Vinter i Dan- mark, er den ofte streng i Island og vies versa. Dette er det væsentligste Udbytte af den fremsatte Vindtheori for disse Dele af Jorden, at de vestlige Vinde vel ere de frem- herskende, og at de nordøstlige og sydvestlige Vinde ved deres forskjellige Charakteer antyde, hvor de komme fra; men stort Mere kunne vi heller ikke uddrage deraf. Der er imidlertid en anden, mere betydningsfuld Man- gel ved hele denne Fremstilling, som vi for Kortheds Skyld ville kalde Maurys Theori, og denne berører selve Principet. Det anføres vel, at Passatvindene optage Fugtighed i den hede Zone og føre denne bort til høiere Breder, ligeledes bemærkes det, at den ved Fortætningen frigjorte Varme paa visse Steder faaer sin Indflydelse paa de periodiske Vinde; men det er dog Varmens directe Indflydelse paa den atmosphæriske Luft, der fremstilles som Kilde til Luftens Bevægelse, medens den ved Vandets Fordampning og For- tætning fremkaldte Virksomhed ^saa at sige ganske oversees; og dog har denne upaatvivlelig en væsentlig, maaskee den allervæsentligste Indflydelse paa Vindene. Dersom Atmosphceren kunde holde sig i Ligevægt saa-