Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Afvigelser fra Manrys System. 147 saasom de hsitsvævende Skyers Flugt og Strømningerne imod hsie Bjergspidser, der ligge ved Kysterne eller paa isolerede Der; men, om denne hsie Luftstrøm er ligesaa regelmæssig som Passaten, er ikke dermed afgjort. At Pas- satvindene, idet de stige op i det midterste stille Belte, krydse hinanden og passere Wqvator, er idetmindste ikke fuldstændig beviist. Flere Meteorologer, saasom Bourgois, drage ogsaa den af Maurh i Passatbelterne fremstillede hele Luftcirculation forneden og foroven i Tvivl og anføre andre sammen- hængende Curver. See vi nu hen til de udenfor Passatvindene liggende Belter, da blive Afvigelserne endmere fremtrædende. At der ikke over det nordlige Atlanterhav, over Europa, Nord- amerika o. s. v. blæser nogen stadig Shdvestvind, vide vi kun altfor vel; og, endskjøndt der ofte er forskjellige Luftstrøm- ninger i de over hinanden hvilende Lag i Atmosphceren, saa er det dog langt fra nogen Negel, at der med hver Luft- strømning i de nedre Lag følger en modgaaende Strøm i de høiere, og endnu mindre, at der oppe i Atmosphceren gaaer en stadig Stramning imod Sydvest. Over disse Strækninger paa Jorden, hvor Solens Straaler aldrig falde lodret ned, bliver den regelmæssige Circulation i Atmospceren saa let forstyrret, forandret ved de locale Forholds Ind- flydelse, at vi neppe kunne spore det Regelmæssige; dog bliver der Noget tilbage, og allerede dette er ikke uden Betyd- ning. Hovedbindene hos os ere de sydvestlige og de nord- østlige; de dreie sig vel rundt og kunne blæse med stor Kraft fra andre Sider, men det er dog dem, der under almindelige Forhold fortrinsviis gjøre sig gjældende. Luft- strømmene fra den hede Zone imod Polerne og tilbage igjen ligge derfor sjeldnere den ene oven over den anden, men gaae snarere ved Siden af hinanden, saaledes at der kan 10*