Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Regnens Indflydelse paa Vindene. 153 paa dette. I Troperne falder saaledes Barometeret kun lidt, men over en større Strækning samtidig; i de koldere Zoner kan det falde meget mere, men da kun over en mindre Strækning. Ligesom altsaa Fortætningen af de opstigende Dampe fremkalder Forstyrrelse i Atmosphceren og Blæst, saaledes vil denne ogsaa opstaae, hvor mættede Luftstrømme glide hen over en Egn og ved Afkøling afsætte Skyer og Regn. Vindene blæse imod alle de Steder, hvor der falder Regn, og jo heftigere Regnen er, eller jo større den Dampmasse er, som opløses i Skyer, desto stærkere vil ogsaa Luftstrømningen gaae. Naar mættet Luft paa siu Flugt over Jorden støder all imod Bjerge eller Bjergkjæder, hvis Temperatur er lavere end Luftens, da fortættes en Deel af Dampene, Regnen falder, og der reiser sig en ofte kraftig Blæst henimod Bjergets Sider; Vinden trækker imod de hoie Bjerge. Der gives nu dem — f. Ex. den engelske Meteorolog Th. Hopkins - som ville forklare alle Vindenes Frem- komst ved Fordampning og Fortætning af Dampene alene, uden Hensyn til Varmens directe Indflydelse paa de tK-re Luftarter; men heri have de vistnok Uret. Snarere maa det antages, at begge virke i Forening. Imidlertid er det slaaende, at netop paa den Tid, da Shdvestmonsunen blæser i det indiske Ocean, og denne efter Manrhs Theori skulde være fremkaldt ved Sommerens Hede paa Sletterne Nord for Himmalaha, netop paa denne Tid falder der en Mængde Regn over Himmalaha, og er Egnen heromkring opfyldt med Skyer; det er da meget rimeligere, at denne Negn og disse Skyers Dannelse ere Sydvestmousunens egentlige Kilde. Shdvestmousuuen laugsmed Centralamerikas Vestkyst maa være fremkaldt ved den over Audesbjergene paa samme Tid