Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Strømmenes Inddeling. 157 støder an imod Golfstrpmmen og tvinges ned, hvorved denne kolde Strøm bliver en lavere liggende, medens Golfstrøm- men er høiere liggende. Ebbe og Flod ere Exempler paa periodiske Strømme. De udenfor Floders Udløb saavelsom de i længere Afstand fra de stadige eller periodiske Strømme liggende Farvande kunne have fremherskende Strømme, til hvis Overvindelse der hører en eller anden fremtrædende Aarsag. Saaledes er sønden Vande fremherskende i Øre- sundet og Belterne, fordi Dsterspen ved Flodernes Tilstrøm- ning og ved Negnen forsynes med mere Vand, end der fordamper fra dens Overflade; med vestlige Vinde og nogen- lunde stærk Blæst tvinges Vandet ind igjennem Kattegattet, og vi saae norden Vande i Belterne. I Skagerrakket gaaer der en fremherskende Strøm langs den jhdske Kyst fra Hanstholmen til Skagen, altsaa i Bst, medens en anden fremherskende Strøm gaaer tcet langsmed den norste Kyst imod Vest, og saaledes vil det findes paa mangfoldige andre Steder. Naar vi nu skulle forspge at give en Skildring af Stramningerne i Oceanerne, da skal det strax bemærkes, at dette Udkast ikke vil knnue gjsres saa fuldstændigt eller paa- lideligt, at det ikke skulde kunne blive Gjenstand for Rettelser. Vort Kjendskab til Strømmene er ikke saa nøjagtigt som til Vindene, efterdi det er vanskeligere at erhverve. Vindene kunne umiddelbart observeres paa et hvilketsomhelst Sted paa Oceanerne, hvilket ikke er Tilfældet med Havets Strømme, da det ikke let mærkes, hvorledes Skibet føres bort af disse. Stramningerne kunne imidlertid erkjendes ad forftjellige Veie. Skibene finde Vei over Havet deels ved directe Udmaaling af den tilbagelagte Retning og Distance — ved Compasset og Loggen — deels ved Observationer paa Him- len; det første Middel, der kaldes „Bestikregning", siger os,