Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

156 Strømmenes Jnddeling. Strømninger i de store Dybder eller i den øverste Deel af Atmosphæren, og i hvilken Retning disse gaae, er os ikke endnu bekjendt. Havet udviser, med Hensyn til Strømningerne, ganske den samme Charakteer som Luften. Der findes kolde L>trømme, hvis Retning gaaer fra den kolde ned imod den hede Zone, og varme Strpmme, som bevæge sig i den modsatte Retning. Ligeledes gaaer der ofte to Strpmme, den ene ovenover den anden, i forskjellige Retninger, altsaa høiere og lavere liggende Strømme. Endelig forefinde vi ogsaa stadige Strømme, der ligesom Passatvindene be- standig bevæge sig i samme Retning; periodiske eller stiftende Strømme, der kunnne sammenlignes med Mon- sunerne, eller snarere med Sø- og Landbriserne; frem- herskende og tilfældige, eller reent sporadiske Strømme. Retningerne angives scedvanligviis paa modsat Maade af Vindens; vi sige saaledes s. Ex. at Strømmen sætter Sydost, naar den kommer fra Nordvest og gaaer imod Sydost, medens Shdostvinden kommer fra Sydost og gaaer imod Nordvest. Dog finder herfra mange Afvigelser Sted, navnlig ved Kysterne, i Stræder eller Belter; vi kalde det her i Øre- sundet, f. Ex., sønden Vande eller sydlig Strpm, naar denne gaaer imod Nord, norden Vande eller Strøm, naar den gaaer imod Syd; men i Oceanerne bruges stedse den anden Benævnelse. Hvor Vandet kommer fra et høiere liggende Terrain og bevæger sig imod et lavere, saasom i Floderne, er Strøm- men selvfølgelig stadig, og den kan ofte vedblive at httre sin Virkning langt udenfor Flodernes Munding. Exempler paa stadige Strømme i Oceanerne ere Golfstrømmen, der er en varm Strøm, den arktiske Strøm, der er kold, og flere, som skulle blive omtalte nedenfor. Den arktiske Strøm