Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Stramninger og Havdrift i Verdenshavene. 159 Løb, deres Grcendselinier og Vandringer. Undersøgelsen maa foretages ikke alene i Overfladen, men ogsaa i Dybderne, saavel smaa som store Dybder, hvorved Over- og Under- strømmene kunne udfindes og Grændselinierne imellem dem bestemmes. Det omstaaende Kaart, som er udkastet af Maurh, viser Strømningernes Løb i Oceanerne, saaledes som disse ere udfundne navnlig ved Thermometerets Hjælp. De ere alle at betragte som Overfladestromme, og de fleste af dem gaae ikke ned til nogen stor Dybde. Nogle af disse ere nu virkelig stadige Strømme, saasom Golfstrømmen, den saa- kaldte „Sorte Strøm", Mozambique-Strommen o. fl.; men en stor Deel af dem kan alene betragtes som Havdrift, som fremherskende Strpmme, der vel i Tidens Længde føre Gjenstande med sig i den angivne Retning, men ofte ere underkastede Modificationer. Dette gjcelder saaledes s. Ex. om den store, udstrakte ZEqvatorialstrsm. At der maa være en Forskjel i Charakteren af Strømningerne i de tre Ocea- ner, der adskille de store Continenter, følger ligefrem af deres forstjellige Form; denne httrede jo allerede sin Ind- flydelse paa Vindene, hvormeget mere da ikke paa Havets Strømninger. Atlanterhavet strækker sig fra Pol til Pol, her kunne saavel de varme som de kolde Strømme fra begge Sider uhindret passere; det stille Hav vender sit store Gab imod Syd, hvor det med hele sin Brede staaer i Forbindelse med det sydlige, kolde Ocean', hvorimod det i Nord kun er forenet ved det smalle Beringsstrcede med det nordlige Jishav; og endelig er det indiske Hav fuldstænvcg lukket imod Nord af det asiatiske Continent. Betragte vi nu først det indiske Ocean, da viser Kaartet, at der igjenuem dettes Midte gaaer en stor Strøm, en Wqvatorialstrsm, i vestlig Retning, spredende sig til