Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Slrpmnie i Atlanterhavet. 161 Wqvatorialstrøm, men dette er dog ikke beviist. Den støder imod Sydamerika ved Cap St. Roque, hvor den deles i to Grene, af hvilke den ene gaaer ned langs Brasiliens og Platastaternes østkyst, den anden langs Nordkysten, forbi Amazonflodens Munding og Guahana til de smaa Antiller, mellem hvilke den løber ind i det caraibiske Hav. Midt i denne Strom, Nordost for Amazoufloden, have vi det interessante Tilfælde af en Jliug, eller Strøm, som gaaer lige i modsat Retning. Den imod Syd gaaende Green forlader henimod Shdspidsen af Sydamerika Kysten, forener sig med en fra det sydlige Ocean om Cap Horn kommende Strøm og gaaer imod Nordost, som ovenfor angivet, og det vil heraf sees, at hele Strømningen i Sydatlauterhavet har megeu Lighed med den i det indiske Hav, knn at Strømmen langs østkysten af Afrika maa have langt større Kraft ettd den lattgs Dstkysten af Sydamerika, efterdi den indiske Wqvatorialstrøm deels er meget større end delt atlanterhavfle, deels ikke katt sende nogen Green imod Nord, hvor den standses af Arabien og Persien. I Nordatlanterhavet spiller Golfstrømmen den væsentligste Rolle. Deuue, som er en varm Strøm, ndgaaer fra den mexikanske Bugt (Golf), hvoraf den har sit Navn, trænger igjenuem Baha- mastrcedet imellem Cuba og Florida, fortsætter sit Lob imod Nordost langs Kysten af de Forenede Stater, indtil Cap Hatteras, hvor den svinger ud fra Landet i en Bue, bestandig tiltagende i Brede; den gaaer da over den syd- lige Ende af de Banker, der ligge Syd for Nhfound- land, over imod Europa, udfyldende hele Farvandet mellem Island og Irland,, samt beskyttende Kysterne af England og Frankrig; Færøerne ligge midt i denne Strøm, der vandrer endnu videre imod Kysterne af Norge, lige ind- til Spitsbergen, hvor dens Spor endnu tydeligt mærkes. li