Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Stromme i det stille Hav.
163
derfra imod Syd, imellem Kysten og Golfstrømmen, indtil
Cap Hatteras, hvor ogsaa denne forsvinder fra Overfladen.
De ettdttn kun lidet kjendte Strømme i det stille Hav
skulle vi omtale ganske kort. Der findes ligeledes her en
ZEqvatorialstrom, der udgaaer fra Vestkysten af Central-
amerika, fra den efter Humboldt opkaldte Khststrøm ved
Peru, og skrider frem tværs over Oceanet til Ny-Guinea
og Nordkhsteu af Nh-Hollaud; ogsaa i denne Strøm har
man fundet Spor af Jlinger i modsat Netuing. Fra Syd-
siden af Wgvatorialstrømmen udgaaer der i Syd, ned imod
det antarktiske Hav, en meget bred Green, og imellem denne
og Shdettdett af Amerika, i de kolde Strømmes Gebeet,
ligger der eil stor Strækning, der udmærker sig ved siu
Mangel paa Liv; hverkeu Fiske eller Fugle træffes i dette
Farvaud. Fra det chiuesiske Hav udgaaer imod Nordost,
imellem Philippiuerue og videre, den store saakaldte Sorte
Strøm, der har megeu Lighed med Golfstrømmen og skal
kuune spores iudtil Kysterne af Nordamerika. Kolde Strømme
komme igjeuuem Beringsstrædet samt fra deu uordlige Deel af
Oceanet og lpbe ued imod Kanten af den sorte Strøm; en
Green heraf, den O ko tske Strym, flyder sig ind imellem
den sorte Strøm og Kysterne af Asiett og Japan, hvor den
løber Syd efter tted imod det chinesifke Hav. Vi forefinde
altsaa her meget nær de samme Forhold som ved østkysten
af Nordamerika.
De periodiske, eller regelmæssig skiftende Strømme,
der ved saamauge Kyster, Bugter og Havne spille en over-
ordentlig Rolle, ere næsten gattske ukjettdte hos os; knu ved
Vestkysten af Jylland kjendes deres Virkninger, medens de
ikkun udøve en ubetydelig Indflydelse i Kattegattet og neppe
spores i Belterne. I Dstersøen existere de ikke. Man
kalder dem Tide-Vaude, fordi de fliste til bestemte Tider,
11*