Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

164 Ebbe og Flod. som forud knnne angives, og af de vexlende Strømme kal- des den ene Ebbe, den ailden Flod. Ved de Kyster, Bugter, Havne, Flodmundinger o. s. v., der vende ud imod Oceanerne, ja langt op ad Floderne, ind i de dybeste Bugter iagttager man en regelmæssig Stigen og Falden af Vandet; sire Gange i Døgnet stifter dette om, saaledes at Vandet i omtrettt (ttoget over) 6 Timer stiger, i de næste 6 Timer- falder, derefter igjen stiger og saaledes fremdeles, paa mange Steder meget betydeligt. Det er saaledes to Gange i Døgnet Høivande og to Gange Lavvande. En Stigen og Falden af Vaildet maa fremkalde vexlende Strømme, og det er den Strøm, ved hvilken Vandet stiger, vi kalde Flod, den anden Ebbe; dog gaae de ikke altid i modsat Retning. Da det knn er ved Oceanerne, at dette Phænomen viser sig, maa det være fremkaldt ved en Flodbølge, som med regelmæssige Mellemrnm fra Havet rnller ind imod Kysterne og derfra igjen trækker sig tilbage. Paa de Steder, som sorst rammes af Flodbølgen, maa altsaa Høj- vandet fyrst indtræde, og efterhaemdett, som Bølgen skrider frem, ville de fjernere Steder blive rammede af denne. Be- tragte vi saaledes f. Ex. den Flodbølge, som kommer fra Atlanterhavet og gaaer imod Dst eller Nordost ind imod Kysterne af England og Frankrig, da vil denue træffe Syd- vestkysten af Irland og det nordvestlige Hjørne af Frankrig ved Ouessaut paa samme Tid, lad os antage Klokken 3ö om Eftermiddagen (som det skeer ved Nhmaane). Vandet vil altsaa stige paa disse Steder til en Høide, der er om- trent liig med Flodbølgens, dog noget mere. Nu glider denne imod Dst, langs Sydkysten af Irland og Nordkhsten af Frankrig, og naaer Scillhperne Kl. 4.^-. Her maa den dele sig i to Grene, af hvilke den ene løber ind i Canalen mellem England og Frankrig, den anden gaaer op i Bristol-