Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Varme og kolde Strømmes Lob. 179 med Vand, søge at udfinde disse andre Kræfter og, ligesom i Atmosphæren, vende Blikket imod høiere og lavere, i for- skjellige Retninger gaaende Strømme. Saafremt den Theori for Luftstrømningerne i Atmo- sphæren, som er udviklet i det foregaaende Afsnit, og som vi have kaldet Maurhs System, er rigtig, da maa noget Lig- nende ogsaa knnne finde sin Anvendelse for Havet. Den hele Bevægelse blev fremstillet som udgaaende fra Solens directe Indflydelse, idet Atmosphærens nederste Lag i den hede. Zone opvarmedes, steg tilvejrs, strømmede bort imod Polerne og erstattedes ved koldere Luft, som ved Jordens Overflade strømmede ned imod Wqvator. De kolde Strømme eller Vinde udgik fra dx hoie Breder, og skjondt de, efter Systemet, i næsten hele den tempererede Zone skulde ligge over de varme, sank de dog ned og gik som oftest Side om Side med disse. Solens Straaler opvarme Havet, ligesaa- vel som Atmosphæren, og det er i den hede Zone, i Nær- heden af IEqvator, at dens Indflydelse er størst; her maa altsaa det varmere Vand søge Overfladen, skydes bort af det koldere, som trænger ind forneden, og der maa opstaae en varm Overstrøm fra Wqvator imod Polerne, en kold Understrøm fra Polerne imod Wqvator, hvor dette lader sig gjvre, nemlig i Atlanterhavet, det stille Hav og tildeels i det indiske Hav, hvor Bevægelsen dog kun vil kunne fore- gaae fra og imod Sydpolen. De Iagttagelser, som ere an- stillede i de tropiske Beller af Oceanerne, tyde paa, at noget Saadant ogsaa virkelig finder Sted. Vel gaae de varme Strømme ikke directe imod Nord eller Syd, men foretage Omveie, Bøjninger, der fremkaldes ved forskjellige Aarsager, og de kolde Understrømme gaae sandshnligviis heller ikke directe imod Syd eller Nord; men den Omstændighed, at Vandet dybere nede er koldere Md Overfladen, tyder dog 12*