Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Golsstromniens Retning. 181 Bugt glider Golfstrømmen langsmed Kysten af Nordamerika, som om det var denne Kyst, der bestemte dens Retning; dette kan dog neppe være Tilfældet. Naar ett Strøm igjeunem en Snevring bliver tvungen ud over en Flade, da vil den søge frem efter en ret Linie, saalceilge ikke nogen anden Kraft senere kommer til og forandrer dens Retning; en Strøm, som udsendes over en Kugleflade, vil søge den Vei, der falder nærmest den rette Linie, eller den, som er den korteste imellem to Puncter paa Kuglen. Dersom man fra Bahama-Strcedet kunde see Kysten af Irland, og da seilede fra det første Sted med Stævnen bestandig vendt imod det andet, da havde man passeret ad den korteste Vei; eller, udspændtes en Snor med tilstrækkelig Kraft imellem de to Steder, da vilde den lægge sig efter den korteste Vei. Aftegnes denne Vei paa vort foreliggende Kaart (Side 159), der er aflagt efter det samme Princip som de almindelige Søkaart, da vil den ikke her blive nogen ret Linie, men have Formen af en Bue, hvis Huulhed vender imod Wqvator. Golsstrommen aftegnes derfor saagodtsom bestandig under en Form, som den igrunden ikke besidder; men dette kan ikke være anderledes, da man ikke kan udfolde Kuglens Overflade paa et Stykke Papir. Dog, Golfstrømmeus Bøiuing er endnu større i Kaartet, end den af denne Aarsag skulde være, og hertil kan da Grunden søges i Jordens Notation, der efter den ovenfor fremsatte Theori maa give den en mere og mere ostlig Retning, efterhaanden som den skrider frem imod Nord. Kunde man fra Cuba flyde med en Kanon tværs over Atlanterhavet og sigtede imod Kysten af Irland, da vilde Kuglen, paa Grund af Jordens Om- drejning, ikke naae denne Kyst, men et Sted langt sydligere; men sigtedes der langsmed den første Deel af Strømmen altsaa imod Grønland eller Nhfoundland, da vilde Kuglen