Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

184 Den arktiske Ström. forenes med den amerikanske Kyststrøm, der efterhaauden ligeledes er sunken, da den ikke kan passere over den varme Strøm. Af disse Strømme maa det være, at Golfstrom- ruen trykkes opad. En stor Deel af det kolde Vand gaaer senere ind i det caraibiske Hav, hvor man paa store Dybder træffer eil meget lavere Temperatur, end Jorden selv vilde have meddeelt disse Steder, og det bidrager saaledes yder- ligere til at forøge Vandmængden indenfor de vestindiske Der. Den megen Iis og de mange Jisbjerge, som denne Strøm fører med sig fra det arktiske Hav, maae, uaar de møde Golfstrømmen, smelte og shuke. Iisbjergeue fore en Mængde Jord, Sand, Steen og Andet med sig, hvilket losner sig og synker under Smeltningen. Nu er det mærkeligt, at der netop paa dette Sted findes store Banker, Syd for hvilke der er en umaadelig Dybde, ja, det dybeste Bassin i Atlanterhavet; Dybden kan med Sikkerhed cmslaaes til over en dansk Miil, omtreut fem Fjerdingvej. At den kolde Strøm strækker sig over Nyfoundland-Bankerne, godtgjøres blandt Andet af det fortrinlige Fiskeri, som findes paa dette Sted, og at den tillige her træffer paa den varme Strøm, have vi et godt Beviis for i den berygtede Taage, som ttæsten bestandig træffes over Bankerne. Jisbjergene fra det arktiske Hav drive ofte langt ned i Atlanterhavet og gaae, navnlig i den midterste og østlige Deel af Atlanterhavet, dybt ind i Golsstrømineu. De store Jisbjerge gaae, som bekjendt, dybt ued i Vandet og knnne derfor, naar de fores bort af en Understrøm, bevæge sig i eil ganske anden Retning end Overstrømmen, navnlig naar dellne selv ikke gaaer meget langt ned, hvilket jo netop er Tilfældet med Golfstrommen paa de omtalte Steder. Is- bjergenes Drift beviser saaledes ogsaa Understrømmenes Til- stedeværelse. Fremdeles kan det antages, at den afrikanske