Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Andre Aarsager til Strvmme. 185 Kyststrøm, der kommer Nord fra og allerede mærkes paa Høiden af Portugal, ude i Havet, er en Green af den arktiske Strøm, som, efterat være passeret under Golfstrom- men, igjen hæver sig til Overfladen paa den sydlige Side; dens Vand er køligt og dens Forbindelse med den arktiske Strøm ogsaa heraf sandsynlig. Vi have nn fremstillet Hovedstrømmene i Oceanerne og viist, hvorledes disse kuuue være fremkaldte ved Soleus directe Varme, idet Theorien i det Hele taget passer ret godt til de virkelige Forhold; men det kan dog neppe være undgaaet Læserens Opmærksomhed, at Forudsætningen lider af en væsetttlig Mangel. Det blev anført i det forrige Afsuit, at Brudene neppe kunde fremstaae ved Solens directe Varme aleue, Vandets Fordampning og Fortætning maatte træde til for at fremkalde den hele Virksomhed; hvor meget mindre vil dette da kunne være Tilfældet med Havets Strømme, da Vandet, naar det ikke paa en eller anden Maade understøttes, ikke kan modtage Varmen saaledes som Luften. Solstraalerue trænge igjeuuem Atmosphæreu ned til Jordens Overflade og opvarme denne, der da igjen ved Ledniilg afgiver Varme til de nederste Luftlag, som udvide sig, stige op, give Plads for uhe Luftlag, som derefter op- varmes, stige op, og saaledes fremdeles; Varmen forplanter sig i Luften nedenfra og fremkalder Strømninger i denne. Noget Saadcmt kan ikke fulde Sted i Havet, dette har ikke nogen Bund, mod hvilken Straalerne støde an, afsætte deres Varme og fore den over til de nederste Vandlag; Sol- straalerue træuge kuu ued til en ringe Dybde i Havet, og det er kun det øverste Lag, der directe modtager Varmen. Den Strømniug, eller rettere Stigen og Dalen af Vandet, som er ttodvendig for at gjenuemvarme dette, og som i Havet ikke kan fremkaldes saaledes som i en Kjedel, der