Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.
Forfatter: J.C. Tuxen
År: 1867
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
UDK: 55151
Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
186
Indflydelse af Havets Salte.
sættes over Ild (Side 45), maa tilvejebringes paa en anden
Maade. Dette skeer ved Hjælp af Havets Salte, der spille
en overordentlig Rolle ved Strømmene og Varmens For-
deling paa Jorden, og som paa en Maade, i denne Hen-
seende, kttttlie siges at have det samme Arbeide at udføre i
Oceanerne som Vanddampene i Atmosphæren.
Alt Søvand er, som bekjendt, salt, og, naar vi under-
søge Havvandet i Atlanterhavet, det stille Hav eller andre
af de store Verdenshave, viser det sig overalt meget nær
eens, at indeholde eildeel forskjellige opløste Stoffer. Af
Clornatrinm, som er det mest fremtrædende, indeholdes
omtrent 4 pCt. eller af Vandets Vægt, hvorimod de
andre Stoffer, saasom Jern, Kobber, kun forekomme i meget
ringe Mængde. I indelukkede Have kan Forholdet være
forskjelligt herfra, saaledes er Vandet i Dstersoen kun til
en ringe Grad salt, Saltholdighedett tiltager igjettnem Bel-
terne og Kattegattet imod Nordsøen, i Middelhavet og det
røde Hav er det meget salt o. s. v.; men den hele store
Overflydning, de i Forbindelse med hinanden staaende Ver-
denshave, er som sagt nogenlunde eeils overalt. Naar
Vattdet fordamper og stiger op i Atmosphærett, sører det
ikke Salt med sig, den faldende Negli indeholder knn fersk
Vattd, og, naar Negnen ikke salder paa samme Sted, hvor
Vandet fordamper, da forstyrres Ligevægten i Havene og
kan knn gjenoprettes ved Strømninger.
Her have vi altsaa en dobbelt Aarsag til Havstrømme,
som ikke er omtalt i det Forgaaende. Det er navnlig i de
tempererede Have, at Vandet fordamper, og herfra fores
Dampene med Vindene imod Polerne, hvor de falde ned
som Negil, eilteil directe i Søen eller over Landene, hvor
de fylde Floderne og strømme tilbage igjen til Havet. Det
ferske Vand maa da fremkalde Strømme fra Polarhavene