Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Jndflydelse af Havets Salte. 187 til Troperne for at erstatte det der fordampede Vand, og det tropiske, salte Vand maa søge imod Polerne for at blande sig med det mindre salte. Det Vand, som udstrøm- mer igjenuem Floderne, er dog ikke ganske fersk, det fører noget Salt, svovlsnur og kulsuur Kalk, Magnesia, Jern og Andet med sig *), hvorved de opløste Stoffers Mængde for- øges, hvilket dog kun er i riuge Grad, naar det bemærkes, at Oceanerne tilsammen indeholde en saadan Masse Salt, at de (ifølge Manrh) vilde kunne dække hele det nord- amerikanske Fastlattd med et Lag af en Fjerdingvejs Tykkelse. De Salte, som tilføres Havet ved Floderne, udstilles igjen af dette, deels ved at afsætte sig paa Bunde« eller Kysterne i de neptunste Lag, deels ved at tjene Havets Dyr og Planter til Næring; i de tropiske Have optages en ikke ringe Deel af de mange Millioner Koraldyr, der benytte det som Kalk til Opførelse af deres kunstige Boliger, der mange Steder danne udstrakte Ber og Rev. Man kan ikke see hen til denne Virksomhed, uden at beundre Naturens mange, vidnnderlige Veie, hvorledes den forstaaer at opretholde den almindelige Ligevægt paa Jorden, at bringe enhver Ting paa rette Tid til rette Sted og sørge selv for den mindste af sine Skab- ninger. Det vil heraf let sees, hvorfra det hidrører, at de inde- lukkede Have ere af forskjellig Saltholdighed. Dsterspen for- synes fornemmelig ved Regn og ved Flodernes Tilstrømning, *) Som Exempel paa den Mængde af saadanne Stoffer, der fores af Floderne ud i Havet, kan anfores, at Rhinen hvert Aar fprer forbi Basel, oplpst i sit Vand, saameget knlsuurt Kalk, at det kunde danne en Cnbus af 800 Fods Længde, Brede og Hvide. Rhonens Kalk- rigdom i Wallis er endnu siprre. Lorenzkilden ved Lenk, der løber med en Hurtighed af 29 Fod i Secundet, udskyller aarlig 8 Millio- ner Pund Gips, eller 60000 Cubikfod, der kunde dække en Flade af een Qvadratmiil med et Lag paa Linies Tykkelse.