Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

202 Barometerforanbringer. Barometerstanden i de tempererede og kolde Zoner er under- kastet, saa store i Forhold til de regelmæssige, at disse kun ved nøjagtige og i længere Tid fortsatte Observationer kuune udfindes. Barometeret falder to Gange i Døgnet og stiger to Gauge, og dette skeer, uavulig i de tropiske Lande, hvor Barometerstaudeu er saa særdeles stadig, med eu saadan Regelmæssighed, at mau derefter kau bestemme Tiderne paa Dagen. De Tidspuucter, paa hvilke deu højeste og den laveste Stand indtræffe, ere noget sorskjellrge paa forskjellige Steder, uavulig afhængig af, om de ligge i Nærheden as Havet eller hoit oppe paa Continenterne; paa de førstnævnte Steder indtræffer den hoieste Staud omtrent Kl. 9^ Formid. og Kl. 10 Afteu, den laveste Kl. 3z Morgen og Kl. 4 Eftermid. Paa Steder, meget fjerut fra Kysterne, indtræffer den hoiesle Staud om Formiddageu enteu slet ikke eller dog kuu meget ubetydelig. I deu hede Zone holdes disse Tider ucesteu uforandret hele Aaret igjeuuem, og Forfljellen imellem den laveste og deu høieste Barometerstaud kan der beløbe sig til over ett Linie; i de tempererede og kolde Zoner flytte de sig ttoget med Aarstiderne, idet de rette sig efter Solens Opgang og Nedgang, og Forandringerne i Stauden ere meget mindre; paa vore Breder kun en Tiendedeel af en Liuie. Paa højtliggende Steder ere Forandringerne mittdre end paa lavtliggende. Betragter man Middel-Barometerstauden fra Maaned til Maaned, da vil det vise sig, at den paa de fleste Steder i de tempererede og kolde Zoner to Gange om Aaret naaer et Maximum og to Gauge et Minimum. Den højeste Stand indtræffer i det Indre af Continenterne i Februar og October, deu laveste i April og November, hvorimod den anden hoieste Stand nærmere ved Kysterne allerede indtræffer i Juni. I England og paa Island skal Standen