Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

212 Legemers Vægt i Vædsker. mechaniske og de legemlige Betingelser for Op- og Nedstig- ningen, det er deels Muligheden for deres Iværksættelse, deels Menneskets Evne til at opholde sig paa de Steder, som skulle besøges, og med Hensyn til begge ville vi snart see, at der tildeels er megen Lighed, tildeels en stor Forskjel imellem Havet og Luften. Naar en Kugle af Bly, Jern, Kobber eller andet tungt Stof kastes i Havet, da synker den; er det derimod en Kugle af Fyrretræ, Kork eller andet ligesaa let Stof, som Vandet ikke kan trænge ind i, da flyder den ovenpaa. Bliver Bly- eller Kobberkuglen udhamret til en tynd Plade, og af denne igjen en anden, større, huul Kugle daunet, da vil den, uaar den paauh kastes i Vandet, nu ligeledes flyde ovenpaa. Hvad er vel Gruudeu hertil? Enhver Gjeustand, som nedsænkes i eu Vædfte eller en Luftart, der slntter tcet om den, taber ved det Tryk, som Vædsken eller Luftarten udsver, netop saameget af siu Vægt, som deu Deel af Vædsken eller Luften veier, hvis Plads den indtager. Den i Vandet nedkastede Metalkngle har altsaa tabt i sm Vægt netop saameget, som en Kugle Vand af samme Størrelse verer, hvorom man let kan overbevise sig ved at veie Kuglen i Vandet. I Luften taber Kuglen ikke mere af sin Vægt end en Kugle Luft af samme Tæthed veier, hvilket altsaa er meget mindre. Da nu den massive Metalkugles Vægt er større end Vægten af det Qvautum Band eller Lust, den bortflyder, saa bliver der, efterat denne sidste Deel af dens Vægt er borttagen, dog noget tilbage, og det er denne Kraft, som tvinger Kuglen til at synke. Er Kuglen deri- mod af Træ eller af huult Metal med en tynd Skal, og den trykkes ned under Vandet, da vil der, efterdi den nu veier mindre end det bortskudte Vand, saa at sige blive berøvet den mere end dens Vægt, det tungere Vand vil komme