Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Legemers Vægt i Vcedsker. 213 til at indtage det nederste Leie, og Kuglen stiger tilveirs. Kunne vi forskaffe os et Stof, hvis Vægtfylde netop er lig med Vandets, der altsaa veier netop ligesaa meget som det bortskudte Vand, da vil det hverken synke eller stige, naar det trykkes ued i Baudet og overlades til sig selv. Den Trækugle, som flyder paa Overfladen, synker netop saa dybt, at det bortskudte Vand (hvortil eudnu maa svies den af Kuglen bortskudte Luft) veier ligesaameget som hele Kuglen; et Skib med dets Last, hvadenten det er af Jern eller Træ, ja selv et Pandserskib, veier ikke mere end det Vand, det bortskhder; det synker netop saa langt ned, at den Masse Vand, hvis Plads det indtager, har samme Vægt som Skibet med dets Ladning, saaledes at det nedenfra lider et Tryk opefter, som er ligestort med det Tryk, det paa Grund af sin Vægt udøver nedefter. Naar Skibet lastes, synker det derfor dybere, og, naar det losses, hæver det sig høiere op af Vandet. Men ud af dette kan det ikke komme; skulde det kunne stige op i Atmosphæren, da maatte det være lettere end Luften selv, lettere end det Qvautum Luft, hvis Plads det optager, og der gives neppe i Naturen noget fast Legeme eller nogen Vcedske, hvis Vægtfylde er saa ringe. Der maa sees hen til andre Midler, naar det gjcelder om at hæve sig op i Luften. Det Middel, som vil kunne anvendes til Opstigning fra Atmosphcereus Bund til dens Overflade, maa efter det Anførte i sit Princip være netop det samme som det, der kan anvendes for Opstigning fra Havets Bund til dettes Overflade, hvilket bedst kan fremstilles ved at vælge et Exempel. Der ligger paa Havbunden en Klump Kobber, som, da dens Vægt er større end Vægten af den Vand- masse, hvis Plads den indtager, vil blive liggende ganske stille. Denne Kobberkluiup udvalse vi uu til en Plade,