Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

214 Opstigning igjennem Havet og Luften. hvoraf vi danne en stor Kngle eller Cylinder, pompe Van- det ud af den og fylde den med Luft istedenfor. Naar Kobberet da er tilstrækkelig tyudt udvalset, vil Kugleu komme til at indtage saa stor en Plads i Vandet, at Kob- beret og den indesluttede Lust veier mindre end det samme Maal af Vand; overlades den derfor til sig selv, da vil den stige opad, indtil den naaer Havfladen, hvor den vil holde sig flydende, og jo tyndere Skallen er, desto mindre af Kuglen vil der blive tilbage i Vandet. Udpompes nu ogsaa Luften af Kuglens Indre, da vil dens Vægt, naar Skallen dertil er gjort tilstrækkelig tynd, kunne blive mindre end Vægten af den Luft, hvis Plads deu indtager, og, overlades den da til sig selv, vil den fra Jordens Overflade stige op i Atmosphceren. Heri vise Havets og Luftens Egenskaber sig altsaa ganske eens, og der opstaaer kuu en Forskjel deri, at, medens det vil være let at danne en huul Kugle, der kan modstaae Vandets Tryk og stige op igjennem dette, vil det være saagodtsom ugjørligt at udpompe Luften af en Metalkngle, hvis Skal er saa thud, at dens Vægt er mindre end Luftens, uden at Knglen springer ved Lnftens Tryk. I en anden Henseende vil der derimod vise sig en væsentlig Forskjel. Det er fremstillet i det Foregaaende, at Atmosphærens Tæthed er størst ved Jordoverfladen, og at den aftager meget stærkt, naar vi derfra stige opad, indtil den i en Hvide af 8 Mile er saa svag, at den ueppe mere spores; denne forskjellige Tæthed hidrører fra Luftens store Elasticitet, hvorved de høiere liggende Lag ved deres Vægt trykke den lavere liggende Lnft sammen. Vandet er deri- mod knn i meget ringe Grad elastisk, og der udfordres et betydeligt Tryk til at formindske dets Omfang, hvoraf følger, at der kun er ringe Forskjel imellem dets Tæthed ved Havets Overflade og ved dets Bund. Det bliver derved vanskeligt