Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

220 Charles og Robert. den i nogen Tid holdt sig svævende, indtil den igjen dalede ned og naaede Jorden i en Afstand af henimod en halv Mnl fra det Sted, hvor man havde ladet den stige op. Dette heldige Resultat, hvorved det var lykkedes at opsende en Ballon af 500 Punds Vægt til en Høide af en Fjerdingvej over Jorden, gjorde strax en overordentlig Op- sigt, ikke alene i den Egn, hvor Forsøget blev udført, men overalt i Frankrig, og da navnlig blandt Videnflabsmcen- dene i Paris. Endnu vidste man ikke, hvad det var for en Luftart, som Brødrene Montgolfier havde benyttet til at fylde deres Ballon med; kun saameget var indlysende, at den maatte være lettere end den atmosphceriske Luft og dog have samme Spænding som denne, men at den knnde ud- vikles af brændende Straa forblev endnu ufatteligt. Det var navnlig Faujas de Saiut-Fond i Paris, som var opfyldt af Iver for at efterligne Brødrene Montgolfier, og, da han ikke selv besad de fornødne Kundskaber, meu vel Peuge nok til at vove et Experiment, heuveudte han sig til to Viden- stabsmænd, Charles og Robert, og lagde Sagen i deres Hænder. Disse Mceud faldt snart paa den heldige Jdee at benytte Brinten, en af Vandets Bestanddele, der let lader sig udvikle og dengang allerede var kjendt, til Fyl- ding i Ballonen. De antoge nemlig, at 1000 Knbikmetrer atmosphcerisk Luft havde en Vægt af 1100 Kilogrammer — altsaa at 1 Kubikfod Luft skulde veie 0,08 Pund, hvilket falder meget nær ved det Nette — medens det samme Maal af Brint med samme Spænding kun veier 90 Kilogrammer, eller en Fjortendedeel af Luften. 1000 Knbikmetrer Brint kunde altsaa bære en Vægt af over 2000 Pund, eller hæve en mindre Vægt til en større Høide i den tyndere Luft. Brinten, som er en brændbar Lnft, kan udvikles af Vand ved at gyde fortyudet Svovlsyre paa Zink eller Jern, saa-