Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Manoeuvrer med Balloner. 237 inden en Lnstseilads foretages, en eller flere smaa Balloner, der ved at stige op snart ville betegne Luftens Strømninger i de høiere Lag. Den nævnte Omstændighed ved Luftens Strømuiuger vil undertiden knnne være Luftskipperen til ' Nytte, idet han vil kunne tage Ophold i det Luftlag, hvor Vinden blæser gunstigst for hans Reise; men, da Luftskip- perne ved de fleste as de hidtil foretagne Lnftfarter ikke have havt andet Maal end at stige op til en vis Høide og igjen bringe Ballonen med Sikkerhed tilbage til Jorden, har dette tilsyneladende gunstige Forhold ikke havt stor Betydning., Naar Luftskipperen vil lande, da daler han ned til en ringe Høide over Jorden og glider langsmed denne, til han kommer over en Mark eller lignende aaben Flade, hvor han kan gaae iland; naar det da blæser, og Ballonen farer- hurtigt afsted, stal der megen Forsigtighed og Opmærksomhed til for at lande med Sikkerhed. I Gondolen er medbragt et eller flere Ankere, fastgjorte ved Snore; et af disse kaster- man paa Jorden — men i det Samme er Ballonen til- bøjelig til at stige, paa Grund af den udkastede Vægt, og dette maa forhindres derved, at man lader et passende Qvautum Gas slippe Ud. Griber Ankeret fat, og Snoren holder, da er man i Sikkerhed; i modsat Fald maa For- søget gjøres om med et andet Anker, til det lykkes at faae Tag. Stige de Neisende derefter strax ud, da soger Ballo- nen paany at hæve sig — vi have jo seet, at Charles soer hpit op over Skyerne, da Robert forlod Gondolen — og dette maa ogsaa forhindres. Her ligger altsaa Lttftseiladsens vanskeligste Moment, og det er netop ved Nedstigningen, at mangen dristig Lnftskipper er bleven lemlæstet eller har fundet sin Død. Radars Kæmpeballon, der fra om Efter- middagen den 18de October 1863 til næste Dags Formid- dag seilede med et Selstab af 8 Personer fra Paris over