Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Videnskabelige Lnstreiser. 241 skjelner Opstigningen i Luften sig fra de forskelligartede Nedstigninger under Havets Flade, at, medens hun har virket i Videnskabens Interesse, til Undersøgelse af selve Luftens Tilstand, have disse kun arbeidet for Industrien. Opstigningen igjenuem den frie Luft har, som allerede flere Gange i det Foregaaende fremhævet, stor Betydning for Kundskaben om Luftens Tilstand og Egenskaber, Vindstrom- menes Retning i forskjellige Hvider, Temperaturen, Fugtig- heden, Elektriciteten og Magnetismen, Skyformationerne o. s. v., hvortil vi kuuue opnaae et langt bedre Kjendftab ad denne Vei end ved Opstigning langs Fjeldenes Sider. Desuagtet er det først i de seuere Aar, efterat »His kritisk Association kor tbo ok Lenenes» har taget Sagen i siu Haaud, at en egentlig grundig Undersøgelse i Luften ved Luftskibets Hjælp er paabeghndt, og de viden- skabelige Reiser, som tidligere ere blevne udførte, have været for sporadiske til at give noget omfattende Udbytte. Hertil kan henregnes den allerede (Side 97) omtalte Opstigning, som foretoges af G ah Lussac og Biot den 23de August 1804, indtil en Høide af 12000 Fod. Den 15de Septbr. samme Aar steg Gay Lussac paanh op, men dennegang alene; han forblev svævende over Jorden i sex Timer, naaede en Høide af 21000 Fod og beskjeftigede sig deri hele Tid med Undersøgelser af Barometeret, Thermometeret, Pshchrometeret og Magnet- naalens Stilling og Bevægelser. Denne Høide var den største, der i mange Aar blev opnaaet, indtil Glaisher i 1862 steg endnu meget høiere. Hum boldt og Bonpland uaaede ved Bestigningen af Chimborasso en Hvide af 19300 Fod over Havet, altsaa en næsten ligesaa stor Høide, hvor- ved Forskjellen imellem Temperaturens Aftagen opefter laugs Fjeldet og i den frie Luft er bleven beviist. Af seuere videnskabelige Reiser kunne nævnes den af Barral og B ipi o 16