Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Glaishers Iagttagelser. 257 Kvint, og i 3200 Fods Høide 60 Kvint. Indtil 1000 Fods Høide var der neppe nogen Forandring i Varmegraden; derefter aftog den næsten regelmæssig fra 16" til 12^° i 3000 Fods Høide. Disse Temperaturer kunde have holdt 85, 75 og 65 Kvint Fugtighed, og Luften var derfor ikke ganske mættet, men i det nederste Lag 95, i de andre 94 pCt. I over 1000 Fods Høide var Regnen kun svag, og næsten al den Regn, som faldt paa Jorden, maa følge- lig være kommen fra det nederste Skylag, som indeholdt den største Mængde Vand. De første Regndraaber, som vi traf paa under Nedstigningen, vare overordentlig fine; men længere nede tiltog de bestandig, saavel i Størrelse som i Mængde, indtil vi naaede Jorden. .^Ovenover den fine Regn laa der en skotsk Taage, over den igjen en vaad Taage, der aftog gradeviis i Fugtighed, indtil den gik over i tør Taage; ovenover denne igjen var Luften forholdsviis tør, indtil jeg endelig i en Afstand fra Taagen, hvis Størrelse jeg ikke kan angive, forefandt et mørkt Lag as Skyer. Disse Undersøgelser bekræfte altsaa ganske Mr. Greens Theori. Det synes ogsaa, at, naar Luften er overtrukken, uden at der falder Regn, skinner Solen paa Skyernes Overflade; dette stemmer idetmindste ganske med min Erfaring. Mine Observationer vise altsaa, at, naar der stal kunne falde Regn, maa der være et dobbelt Lag af Skyer, det ene over det andet; men dette er jo ogsaa en af de Erfaringer, som praktiske Mcend allerede have gjort for saa lang Tid siden, at den er bleven til et Ordsprog. „Der vil komme Regn idag, thi Skyerne hænge i dobbelte Lag", siger man, og dette slaaer ogsaa som oftest til." Det vil heraf sees, at Meteorologerne have gjort allerede ikke faa interessante Iagttagelser i Luften, ved at stige op i en Ballon, samt at denne directe Vei til 17