Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

Atmospheerens Hvide. 19 vore Dine kunne derfor taale at see den op- eller ned- gaaende Sol, hvis Lys er svækket i — absorberet af — Luften. Lyset brydes i Luften, adskilles i forskjellige Farver, reslecteres fra de sine Luftatomer; Tusmørket, den farvede Himmel, den ovale Form, under hvilken Solen og Maanen staae op og gaae ned, ere Beviser herfor. Luften, som flyder Ud over hele Jorden, naaer knn til en begrcendset Afstand uden for denne, til en Høide af om- trent 10 Mile over Overfladen. Nede ved Jorden er den tættest og bliver mindre og mindre tæt, jo høiere man stiger op, saa at Overgangen til det lufttomme Rum udeuom den er saa at sige umærkelig. Dog autages det, at den har en Grcendse, eller at Luftoceanet har en Overflade, og, da denne maa være kugleruud eller sphceroidisk, ligesom Jorden, har mau beuævnet det hele Lag Atm osp hæren, og den Luft- art, hvoraf den bestaaer, kaldes derfor atmosphcerisk Luft. Lnftens Tæthed maales ved det Tryk, den udover paa de Gjenstande, over hvilke den hviler. Det er en bekjendt Sag, at Luften, som er meget elastisk, trykker med samme Kraft til Siderne, som nedad, og at deus Tæthed derfor kan maales ved Trykket i en hvilkensomhelst Retning. Det Instrument, hvormed Luftens Tryk maales, kaldes Baro- ni e t e r e t. Barometeret. Naar en Vcedfle heldes ud i et Kar, da vil deus Overflade komme til at dauue eu lige Flade, et Plau, der ligger horisontalt eller vandret, i samme Flugt — eller rettere parallel med — Havets Niveau. Deu samme Kraft, som bringer Vaudet i Havet eller Indsøen til at indtage sin Stilliug, virker ogsaa paa Vædsken i Karret. Jordeus Tiltrækuiug, Thugden, er eeus paa alle Vædskens Dele, der frit og uden Modstand kunne bevæge sig imellem hverandre, og, da paa samme Tid Luften, som hviler over 2*