Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Llimater ^>olen kaster sine Straaler ned over Jorden saaledes, at de falde lodret imod LEqvator, straat imod de pvrige Steder, og mere skraat, jo nærmere disse ligge ved en af Polerne. Solen vandrer i Aarets Løb frem og tilbage imellem Vende- kredsene, og det er derfor kun to Gange om Aaret, paa Jævndøgnsdagene, at netop Wqvator selv modtager de lod- rette Straaler, til andre Tider falde disse over andre Steder i den hede Zone. Dette har givet Anledning til Jordoverfladens Inddeling i de 5 Zoner, 1 hed,-2 tempe- rerede og 2 kolde, og af den directe Varme, som udgaaer fra Solen, opfanges den største Deel i den hede, en mindre Deel i de tempererede og mindst i de kolde Zoner. Der- som vi tænkte os Jordens Overflade deelt i lutter smalle Belter, der løb parallelt med Wqvator og altsaa begrcendsedes af Bredeparalleler, da vilde det ved Mqvator mcermest liggende Belte modtage den største Mængde Varme, og jo fjernere Beltet laae fra Wqvator, desto mindre vilde den Mængde Varme være, som det modtager directe fra Solen. Heraf følger, at jo mindre et Steds geographiske Brede er, desto større er det Qvantum Varme, det modtager fra Solen, og jo større Vreden er, desto mindre er Varme- mængden. Alt dette er i det Foregaaende udviklet i Detail.