Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

290 Aars-Jsothermer. anstillede rundt om paa Jorden, er man nu kommen til Kundskab om en stor Mængde Steders aarlige Middeltem- peratur, saaledes at denne kan angives tilnærmelsesviis sov ethvert Sted paa Jorden. Middeltemperaturen, som den ev fnnden paa et eller andet Sted, maa kunne antages at gjælde for dette Steds nærmeste Omkreds, og de forskjellige Observatorier ville da vise, hvilke Steder, der have den samme aarlige Middeltemperatur. Disse maae støde op til hinanden, de maae, naar de aflægges paa et Kaart, kunne forenes ved en Linie, udenfor hvilken der er en høiere Temperatur paa den ene Side og en lavere paa den anden. Det var den berømte lybske Naturforsker Alexander von Humboldt, som først fattede den Jdee at tegne saadanne Linier, der kaldes Aars is o thermer eller alene Jsother- mer, paa et Kaart, og, skjøndt han kun var i Besiddelse af 60 Middeltemperaturer omkring paa Jorden, afviger hans i 1817 udgivne Kaart dog ikke meget fra det, som blev udar- bejdet af Dove i 1846, tegnet efter henimod 1000 Steders Middeltemperatur. Det vedfviede Kaart, der omfatter den største Deel af den nordlige Halvkugle, er tildeels en Copi af Doves, med enkelte Forandringer, og de heelt optrukne Linier ere Jsothermerne, trukne for hver 5te Grad af Cel- sius's Thermometer. Et Blik paa dette Kaart vil strax vise, at Jsothermerne ikke falde sammen med Bredeparallelerne, men snoe sig i store Bugter rundt om Jorden. Tage vi f. Ex. den Linie, som passerer alle de Steder, hvis Middeltemperatur er 0°, da ville vi see, at den ved Amerikas Vestkyst gaaer op til over 60° Brede, hvoraf kan sluttes, at denne Kyst, der beskylles af det stille Havs Golfstrøm, er mild; i det Indre af Amerika gaaer den ned til Sydenden as Hudsousbngten, og forfølge vi den herfra imod Dst, da begynder den at