Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Aars-Jsothermer. 291 stige opad, naaer Kysten omtrent ved 55° Brede, gaaer herfra meget stærkt imod Nord, over Shdspidsen af Grøn- land, Midten af Island, heelt op til Nordcap i Norge, paa 71° Brede; herfra gaaer den lige ned imod Bunden af den Bothniske Bugt, dreier af imod Dst over Finland, gaaer i en noget sydlig Retning igjennem Rusland og Siberien til et Stykke Syd sor Irkutzk, hvorfra den igjen gaaer langsomt imod Nord. I det Indre af Siberien, paa mindre end 50^ Brede, er Middeltemperaturen altsaa den samme som ved Nordcap, paa over 70° Brede. Betragte vi dernæst den isotherme Linie for 20° Varme, da vil det bemærkes, at denne ikke har nær saa store Bugter som hiin, ja at den næsten falder sammen med Bredeparallelen paa 30° Brede. Heraf følger, at man langs østkysten af Amerika kun be- høver at reise fra 55° til 30° Brede, eller henimod 400 Mile, for at opnaae en Forøgelse i Middeltemperaturen af 20°, medens man langs Vestkysten af Europa maa reise over 600 Mile, for at opnaae den samme Forøgelse; i det Indre af Amerika ere disse Jsothermer kun 300 Mile fra hinanden. Den laveste Middeltemperatur, 18° under Frhse- puuctet, findes i Nordamerikas nordligste Archipelag. Et Steds Klima bestemmes ikke ved dets aarlige Mid- deltemperatur alene, men ogsaa ved Temperaturafvexliugerne, navnlig ved de aarlige Forandringer. De daglige Foran- dringer, der ere omtalte Side 198, have vel nogen Ind- flydelse paa Klimatet og paa den dermed følgende Vegetation; men de staae dog i deres Betydning saa langt tilbage for de aarlige, at de her knnne sættes ud af Betragtning, saameget mere, som de næsten overalt fplge de samme Regler som disse; der, hvor de aarlige Forandringer ere store, ere de daglige, idetmindste til en Tid af Aaret, det ogsaa, og vies versa. Et Steds aarlige Temperatur- 19"