Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Sneegrcendsen. 299 til Vreden af Bordeaux, derfra dreier af imod Nordost, gaaer over Brest, London, Christiania og videre imod Nord, er Forskjellen 10°; ved Vestkysten af Island er den 15° og voxer henimod Spitsbergen til 25°; her er Vinteren altsaa meget mild. Ligeledes har Vestkysten af Nordamerika milde Bintere i Forhold til det Normale, navnlig i den nordlige Deel, hvor Forskjeller er 10°. Derimod er Vinteren meget kold i det Indre af Siberien og det Indre af Nordamerika; paa det første Sted er den største Forfljel fra det Normale, der sindes i Nærheden af Jakutzk, 22°, paa det sidste, ved Bunden af Hudsonsbugten, 12°. De thermiske Jsanomaler for Juli frembyde ikke saa store Afvigelser. Ligesom vi her have trukket forstjellige isotherme Linier rundt om hele Jorden, begrundede i den aftagende Tempe- ratur fra Wqvator imod Polerne, saaledes vilde man ogsaa kunne trække isotherme Linier rundt om Fjeldene, begrun- dede i den aftagende Temperatur fra Fjeldenes Fod til deres Top. Disse Linier vilde imidlertid blive meget indviklede, efterdi hver Bjergkjæde eller hvert Fjeld maatte have sit eget System, der var afhængigt af den geographifke Brede og mange locale Forhold, som det ovenfor er fremstillet, og det vilde derfor blive for vidtløftigt at gaae ind paa en Betragttting heraf. En Linie er der imidlertid, som hen- hører til disse Systemer, og som fortjener en særegen Op- mærksomhed, det er Grcendselinien for den evige Snee. Toppene af de høie Bjerge ere bedækkede med en evig Snee, hvis blændende Hvidhed, naar de oplyses af Solen, gjør, at man i klart Veir kan see dem i mange Miles Af- stand, og mod hvilke Solens Straaler brydes og opløse sig i de fljønneste, røde Farver. Skyerne, som bringe Fugtig- heden til Fjeldene, ere ofte høiere oppe end de høieste