Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

300 Sneegrcendsen. Bjerge, hvor de afsætte denne Fugtighed i Form af Snee, Riim eller Jiskrhstaller, og, naar dette da skeer paa Steder, hvor Temperaturen aldrig er over Frysepunctet, da kan Sneelaget ikke smelte. I Bjerglandene skyder det sig efter- haanden nedad, i Form af Gletscher, der bane sig Vei igjennem Fjeldkløfterne, hvor de lidt efter lidt smelte; ved Kysterne, saasom i Grønland og mange andre Steder, flyder den sammenpakkede Snee og Jis sig ud over Havet, hvor det brækkes af i store Stykker, der som Jisbjerge flyde bort mod de varmere Egne og smelte der. Saaledes vexle Jislagene under den evige Snee, hvorved de hverken for- øges eller aftage i nogen betydelig Grad, men bestandig til- syneladende forblive de samme. Sneegrcendsen ligger paa Bjergene lavere end den Linie, ovenfor hvilken Temperaturen aldrig stiger over Frhse- punctet. Der behøves jo nemlig en vis Varmemængde for at forandre Snee eller Jis til Vand, og jo mere Jis, der er, desto mere Varme gaaer der til. Ved Smeltningen bindes Varmen og bliver saaledes forbrugt. Naar nu Tem- peraturen i den lavere Deel af Fjeldets Jisbedcekning stiger over 0°, da begynder Smeltningen vel; men inden denne er naaet langt ned i Isen, er den mildere Temperatur op- hprt. Man skulde snarere troe, at Sneegrcendsen maatte ligge omtrent ved den Linie, hvor den aarlige Middeltem- peratur er 0°; men heller ikke dette er Tilfældet. Betragte vi f. Ex. et Sted, saasom det oftere omtalte Jakutzk, hvis aarlige Middeltemperatur er —10,3°, saa vil, da Middel- temperaturen i Juli stiger til over 20°, Sneen ikke kunne holde sig Aaret rundt, hvoraf det vil være indlysende, at de aarlige Forandringer i Temperaturen have Indflydelse paa Srieegrændsens Beliggenhed. I Troperne, hvor For- fkjellen imellem Aarstiderne er ringe, ligger Grændsen saa-