Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

22 Barometeret. gjennem Rørets aabne Green nedheldes en Vædske, denne stige op i det lufttomme Num til en bestemt Høide. Vægten af den Deel as Vcedsken, som ligger imellem o og b, tjener nu som Maal for Luftens Tryk ved a; er Vædfken let, da vil den stige høit, er den tung, vil den stige mindre høit. Paa den ene Side virker nemlig alene Tyngden af Væd- flen, paa den anden Side Vcedskens Tyngde i Forening med Luftens Tryk, og, for at der kan være Ligevægt, maa Kraften være eens paa begge Sider. Et saadant communi- cerende Nør kaldes et Barometer. Den Vcedske, som i Almindelighed anvendes til Baro- metere, er Qviksølv. Det ene Rør er da somoftest bredere end det andet, og ved en særegen Fremgangs- 5' maade uddrives Luften af det lukkede Rør paa samme Tid, som Qviksolvet bringes ind i dette. I Den lodrette Høide af Qviksolvet i den lukkede Green vil nu være omtrent 29 Tommer større end i den aabne, eller med andre Ord, Luften trykker paa enhver Gjenstands Overflade med et s! Tryk, der er lig Vægten af en Qviksslvssøile paa 29 Tommers Høide, eller omtrent 14,14 Pmld H paa hver Qvadrattomme, 2036 Pund paa hver Qvadratfod. I et Vandbarometer stiger Vandet til en Høide af omtrent 33 Fod, en ligefrem Følge af, at Qvilsolvets Vægt er 13^ Gange saa stor som Vandets. Man kan altsaa paa en Maade sige, at et Qvilsølvlag paa 29 Tommers Tykkelse, eller et Vandlag paa 33 Fods, over hele Jorden, vilde udøve samme Tryk paa Gjenstandene, paa Landene og Havet, som den hele Atmosphcere. Det skal kun i Forbigaaeude bemærkes, at Vcedsken ikke behøver at være indesluttet i et communicerende Rør, for- at Trykket kan vise sin Virkning. Fyldes f. Ex. et i den