Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

304 Fordeling af Regnmængden. Taage og Fugtighed, afgive Exempler paa denne Forfljel, skjøndt de ere Folk af een Stamme. Regnmængden — hvortil henregnes alt Nedslag, saa- som Snee, Dug o. s. v. — angives ved den Høide, hvortil den falder, og udmaales ved en saakaldet Negnmaaler. Denne er ikke andet end et aabent Kar, der ender sig for- neden i en Tragt og paa Siden er forsynet med et Glas- rør, hvori Vandhøiden aflæses. Regnmængden er meget ulige fordeelt omkring paa Jorden. Paa en stor Strækning, der omfatter hele det Indre af Nordafrika, den sydøstlige Deel af Middelhavet, det røde Hav, Arabien og det Indre af Persien, med en Længde af over 1200 Mile og en Brede af 200 til 300 Mile, falder der ikke nogen Regn. Det samme er Til- fældet med Vestkysten af Sydamerika, fra 10° til over 30° sydlig Brede, og flere andre Steder. Derimod er hele det vestlige og sydlige Europa, Nordvest- og Shdostkhsten af Afrika, Kysterne af Forindien og af Bagindien, Smida- serne, hele østkysten af Amerika fra Ny Foundland til Rio Janeiro og Vestkysten af Centralamerika regnfulde Stræk- ninger. Det vil, ved Betragtningen af et Regnkaart over Jor- den, strax falde i Dinene, at Regnen navnlig afsætter sig paa Kysterne og omkring de hyie Bjerge, og dette vil jo ogsaa findes meget naturligt. Fugtigheden kommer med Vindene fra Havet, og paa de Steder, de først møde, og hvor de afkøles, afsætte de denne Fugtighed, hvilket netop er ved Kysterne og Bjergene. Det beroer da paa disses Beliggenhed imod Vindene samt de Steder, hvorfra Luft- strømmene komme, om den afgivne Regnmængde bliver stor eller lille. Kysterne af England, Irland, Skotland og Norge, der beskyttes af Golfstrymmen, som fprer en Mængde i