Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

310 Omdreieude Vinde. Vindes Gebeet blæser i længere Tid stadigt fra det samme Hjørne af Horizonten. Fremdeles bemærke vi, at Vinden i de fleste Tilfælde gaaer rundt den samme Vei; den kan begynde som sønden Vind, gaae om igjennem Sydvest og Vest til Nordvest, eller den kan begynde som norden Vind og gaae om igjennem Nordost og Dst til Sydost, altsaa i begge Tilfælde samme Vei som Nhrviseren. Den gaaer da som oftest langsomt og temmelig regelmæssigt rundt, og, er den begyndt med Uveir, da ender den gjerne med stærk Blæst og klart Veir. Det er faa almindelig bekjendt, at det neppe kan være uudgaaet Nogens Opmærksomhed, at Uveiret hos os i de fleste Tilfælde, navnlig om Sommeren, beghuder med sydlige og sydvestlige Vinde, Negn og Byger, og at „Luften klares af med en stiv Nordvest", som man siger, hvortil der ofte medgaaer netop tre Dage. Naar Vinden dreier sig den modsatte Vei, imod Uhrviserens Gang, skeer det som oftest hurtigt, uregelmæssigt, med store Spring, og Veiret forandrer sig da til det værre, som om denne Dreining var imod Naturens Orden. Grnuden hertil maa søges i, at næsten alle Binde ere Hvirvelvinde, og disses Fremstaaen kan forklares paa flere Maader. Naar Atmosphæren paa et eller andet Sted fortyndes, hvilket kan skee ved Vanddampenes Fortætning, der tillige medfprer en Varmeudvikling og saaledes af en dobbelt Aarsag fremkalder Fortynding, da strømmer Luften til fra alle Sider for at udfylde Stedet og gjenoprette Lige- vægten. Jo mere Lufteu fortyndes, og jo hurtigere det skeer, desto stærkere vil Tilstrømningen, d. e. Vindens Kraft, blive, hvilken kan være lige fra den svageste Brise til deu heftigste Orkan. Lnften vil imidlertid ikke paa engang flyde hen imod det, om man saa kan kalde det, Hul, som skal udfyldes, og standse i det Aieblik, Ligevægten er tilvejebragt;