Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Hvirvelvinde. 311 der er kommet Uro i Atmosphæren, og dennes Bevægelse kan ikke ophøre strax. Naar man helder Valid i et Kar, da vedbliver det at være i Uro, længe efter at Udheldnin- gen er ophørt, og det vil snart sees, at dm Bevægelse, hvori det er kommet, er eil omdreiende eller hvirvlende, der først lidt efter lidt ophorer. Saaledes gaaer det ogsaa i Atmo- sphærelr; den Lust, som fra alle Sider strømmer til for at udfylde det aabne Sted, bliver sat i en omdreiende Bevæ- gelse, kommer til at danne en Hvirvelvind om en lodret Axe. Hvirvelvinde knnne opstaae overalt paa Jorden, saavel i den hede som i de tropiske Zoner, og den Retning, hvori de dreie sig rundt, er for hvert Sted uæsten altid den samme.' Naar vi tænke os hævede over Hvirvelviudeu, og see ned i denne, da vil den, naar den ligger paa den nord- lige Halvkugle, dreie sig i en Retning, der er modsat Vise- rens Gang paa Uhret, og, naar den ligger paa den sydlige Halvkugle, vil den dreie sig i samme Retning som Uhrvise- ren. Den Deel af Hvirvelvinden, som ligger nærmest ved Wqvator, hvadenten det er paa den nordlige eller den syd- lige Halvkugle, gaaer altsaa imod Dst, den modsatte Deel imod Vest. Grunden hertil maa ligge i Vindeues regel- mæssige Charakteer, hvilket syues at fremgaae af det Fac- tum, at denne Hvirvelvindenes Omdreiningsretniilg aldrig fraviges i Passatstrøgene; men den kan ogsaa søges directe i Jordens Rotation, hvilket nedenfor vil blive viist. Den Virkning, som har fremkaldt Lnftfortyudingen og Hvirvelvinden, ophører ikke strax og bliver heller ikke staaende paa det samme Sted. Naar Vanddampene fortættes til Skyer og Regn, saa vil den Luftstrøm, der fyrer Fortæt- ningens Aarsag med sig, skride frem over Jorden, og Hvir- velvindenes Centrum eller Axe vil følge med. Det vil herefter