Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Omdreiende Vinde. 315 Wqvator til den modsatte Retning og tilbage igjen vil alt- saa Vindeu dreie sig heelt rundt fra Nord igjeuuem Dst, Syd og Vest tilbage til Nord, og paa Jordens sydlige Halvkugle vil den gaae den modsatte Vei. Forandres Strøm- retningen ikke, da kan Vindeu hurtig dreie sig eller springe tilbage og begynde sit Omløb paanh i deu samme Retning. Denue Theori, der er lidt vanskelig at forfølge, skulle vi imidlertid ikke gaae nærmere ind paa her. Hvirvelviudeue, saavelsom Vindettes regelmæssige Om- stiften, kunne ligeledes hidrøre fra de store Strømninger selv. Hvor to Strømme møde hiuauden eller glide langs med hinanden i modsatte Retninger i Havet, vil man i Neglen træffe Hvirvelstrømme eller Malstromme, der under- tiden kunne have en stor Udstrækning. Det Samme maa være Tilfældet i Lnften. Hos os, paa Jordens nordlige Halvkugle, gaaer der, som tidligere udviklet, to Hovedstrømme gjeuuem Atmosphceren, en Nord- eller Nordost-Vind, som er kold, tør og tung, fra Polett imod Wqvator, og en Syd- eller Sydvestviud, som er varm, fugtig og let, fra ZEqvator imod Polen. Disse Strømme, der enten ligge ovenover eller ved Siden af hinanden, maae være de fremherskende, og Afvigelser derfra fremkaldes enten derved, at de sammenblandes, eller ved den Indflydelse, som udøves af Jordbunden, over hvilken de blæse. Langsmed disse Vindes Grcendser, der, hvor de støde op til hinanden, fore- komme Hvirvelvinde og Vindenes Omdrejning. Lader os antage, at der blæser en Sydvestvind over Nordsøen, fra Canalen op imod Norge, og en Nordostvind fra Sverig ned over Danmark, saaledes at Grændselinien ligger ved det vestlige Jylland, og at denne Grcendselinie trækker sig imod Vst. Paa de Steder, over hvilke den passerer, vil Viuden da gradeviis gaae over fra Nordost igjennem Dst