Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

316 Vindenes Græiidselinie. og Syd til Sydvest; og trækker Græudselinien sig tilbage igjen, da vil Vinden gaae rundt fra Sydvest igjenuem Vest og Nord til Nordost. Dette bliver altsaa den sædvanlige OmdreiningSretuing. Men, da Hvirvelstrømmene, paa Grund af de locale Forhold, kunne gaae i andre Netuinger end Nordost og Sydvest, ville Omdreiningerue ogsaa kunne be- gynde fra andre Verdenshjørner ettd disse. Vi ville betragte disse to Vindes Grændser noget nær- mere, idet det erindres, at den ene er en kold og tør, den anden en varm og fngtig Luftstrøm. Den kolde, tunge Vind vil trænge sig ind forneden, langs Jordoverfladen, og den varme, lettere Vind flyde ud over denne foroven. Figuren forestiller et Tværsnit af Lusten paa det Sted, hvor Vindene mødes, og UU er Græudselinien imellem disse. Paa Jor- deu, ved U, vil Lufteu trykke med al siu Kraft, og Baro- meteret staae hoit, ved U vil, skjoudt Luftsøilen I!U har deu samme Høide som HU, Barometeret, paa Gruud af Luftens mindre Spænding, staae lavt. Naar vi bevæge os paa Jordeu fra U henimod b, eller, hvad der er det samme, naar den nederste Deel af Grcendsen trækker sig fra I- hen- imod U, da vil Barometeret falde; i (> er dett tunge Luft- søile bleveu lavere og det mangleude Stykke erstattet af let-