Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Vindenes Grcendselinie. 317 tere Luft foroven; i k er den kolde Luft endnu lavere, den varme høiere, og saaledes fortsættes igjennem 0, lX, N ind- til I-, hvor den kolde Luftstrøm er forsvunden. Vinden har dreiet sig lidt efter lidt. Paa Veien fra U. til I. nær- mer man sig den varmere Luft, af hvilken efterhaanden mere og mere vil trænge ned til Jorden, hvorved Thermo- meteret stiger; dette skeer derfor ikke pludselig, idet man kommer ind i den varme Strøm, men vil dog foregaae hurtigere paa det sidste Stykke, fra N til U, end paa det fyrste, fra U til tz. Denne Flytning af Grcendsen fra Venstre til Hpire giver sig altsaa tilkjende paa følgende Maade. Den varme Luftstrpm, som er den, der strider frem, trænger sig ind foroven med sin Fugtighed, af hvilken en Deel fortættes, saa at der viser sig høithængende Skyer, der efterhaanden fortætte sig mere og mere og synke lavere ned. Barometeret falder, Thermometeret stiger, og Vinden dreier sig rundt fra den kolde til den varme Luftstrøms Retning. Naar man bevæger sig fra U henimod U, eller, hvad der er det samme, naar Grændselinien strider frem fra Høire til Venstre, da vil Barometeret stige og Thermome- teret falde, dog først efterat man er kommen ind i den kolde Strøm, og Vinden altsaa er begyndt at dreie sig rundt. Ankomsten af den varme Vind bebuder sig altsaa meget tidligere ved Instrumenterne end Ankomsten af den kolde, der træder pludseligere frem end hiin, efterdi den trænger sig ind forneden. Denne meget rimelige Forklaring af Vindenes Omskif- ten giver i mange Tilfælde en god Vejledning til Bedøm- melsen af Beirligets Forandringer, og det vil sees, at san- del Luftens Spænding som deus Temperatur og Fugtighed, det vil sige Aflæsningen paa Barometeret, Thermometeret