Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forudsigelse af Vejrliget. 319 han havde analyseret omtrent en halv Million Logboger, og han vilde strax udlede praktiske Resultater af det Kjendskab, han alt besad til Vejrligets Forandringer, hvorfor hau i 1859 foranstaltede oprettet endeel meteorologiske Observatorier om- kring i Landet, navnlig ved Kysterne, og satte dem i For- bindelse med Hovedstationen i Londou ved den elektriske Telegraph. Disse benyttes nu paa følgende Maade: to eller tre Gauge daglig telegrapheres fra alle Stationer til Bureauet om Luftens Tilstand, dens Spættdittg, Tempera- tur, Fugtighed, Viudeus Retning og Kraft samt Lusteus Udseettde, Skyerne eller hvad der er af Mærkeligt. Paa et stort Kaart, hvor Stationerne ere aflagte, autegnes det Signalerede, og man har un et Overblik over Luftens Til- stand i hele Udstrækningen af de britiske Der. Det vil da kunne sees, paa hvilte Steder Barometeret staaer lavere, og hvor det staaer høiere, altsaa i hvilken Retning Luftstrømmen vil komme til at gaae; er der stor Forfljel paa Barometerstatt- den, da vil der komme stærk Blæst eller Storm; er Forskjellcu kun ringe, da vil det blive mindre stærk Blæst. Det vil kunne sees paa Vindens Retning, paa Fugtighedeli, Skyerme m. v. om der er Overgcmg fra den kolde til deil varme eller fra den varme til den kolde Luftstrøm at vente, hvor Grændselittien ligger, og hvor hurtigt den skrider frem, hvor- ledes Vinden vil skifte om, og til hvilke Tider det vil skee paa de forfljellige Steder. Det vil kunne sees, om en Hvirvelvind nærmer sig fra Atlanterhavet, om den allerede har naaet Kysten af Jrlcmd, i hvilken Netnittg den gaaer frem — der gaaer altid et stærkt faldende Barometer forud for den — med hvilkm Hurtighed, og uaar den altsaa vil iiaae til de Steder, over hvilke den maa passere. Saadanne og mange andre Iagttagelser kunne gjpres, og jo større den Strækning er, som paa engang kan oversees — om