Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

Forfatter: J.C. Tuxen

År: 1867

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

UDK: 55151

Med mange i Texten indtrykte Afbildninger og flere Kaart.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 358 Forrige Næste
320 Forudsigelse af Vejrliget. f. Ex. England og Frankrig sætte sig i Forbindelse med hin- anden — desto bedre vil Bedømmelsen blive. I England Lekjendtgjores, i Henhold til disse Observationer, daglig det Veirlig, som efter Sandsynlighed vil indtræffe i de to kom- mende Dage, og ved Signaler, som ere oprettede i Hav- nene, gjores Søfolkene bekjeadte med, om der kan ventes Storm eller godt Veir, om de skulle opsætte deres Reise eller strax kunne asgaae. Tfte sendes Signaler videre frem, uavulig til de skandinaviske Laude, naar en Storm vandrer imod Nordost, og det kan antages, at den vil naae op til os. Ikke sjeldent slaae Forudsigelserne feil, idet Vejrliget kan være meget lunefuldt, eudWudt det af det her Udviklede synes at fremgaae, at de hvile paa en god Grundvold; men det maa destoværre tilstaaes, at endnu er vor Kundskab ikke stor nok, endnu have vi Meget tilbage at lære, endnu er der saameget Uklart, at selv denne Vei til Forudsigelse af Veiret, der synes saa praktisk, ikke er tilstrækkelig. Det er derfor sandsynligt, at nu, da Admiral Fitzroh er død, ville de daglige Forudsigelser af Veiret ogsaa snart ophøre, idet- miudste indtil videre. Hvor Synskredsen ikke er saa stor, hvor man kun kau iudhente sine Meddelelser fra de Steder, som Diet kan uaae, der bliver det vanskeligere at bedømme Vejrliget, og her maa Dvelse og egen Erfaring nuderstotte den Kundskab, som kan erholdes igjennem Andres Erfaring, og hvoraf der i det Foregaaende er forsøgt en Fremstilling. Til denue støtter sig ogsaa de Regler, vi nu skulle fremsætte. Der kan ikke uddrages uogeu bestemt Sltttumg med Hensyn til Veiret af den Omstændighed, om Barometeret staaer høit eller lavt, og de Betegnelser, soin ere anførte paa Scalaen, saasom „Foranderligt", „Smukt Veir", „Regu og Storm" o.s.v. have i sig selv ikke meget at betyde. Vel