Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

24 Barometerstanden. stilles i Høide med Qviksplvet i Roret og denne Høide derved lettere aflæses paa Scalen. Undertiden sindes der paa Viseren en saakaldet Nonius eller Vernier-Scale, som be- nyttes til at aflæse mindre Dele end Linier af Barometerhøiden. De« Hvide, hvortil Barometeret mider almindelige Omstændigheder — den saakaldte Middelhøide — stiger hos os, er noget over 28 franske Tommer*); er det høiere, siges Barometeret at staae hvil, er det lavere, siges det at staae lavt. Naar Qviksolvsoilen forlænger sig, Overenden gaaer opad, siges Barometeret at stige, naar det gaaer nedad, siges det at falde. Den første Stigen yttrer sig sædvanligen derved, at Qviksølvets Over- flade bliver ophpiet, convex; den forste Falden derved, at Overfladen bliver hnul, concav. Disse forskjellige Former hidrpre fra Qviksølvets Tilbøjelighed til at hænge sig fast ved Glasset; bankes der lidt med Fingeren paa Røret, da ud- jevner Overfladen sig i Almindelighed herved. Naar et Barometer heldes til en af Siderne, da stiger — som viist Side 20 — Qviksolvet i Røret. Et Barometer, paa hvilket man vil aflæse Qviksølvhoiden noiagtig, maa derfor hænge snldkommen lodret og fast. Har man intet andet Middel til at bringe det i den lodrette Stilling, da kan man helde det lidt frem og tilbage; den Stilling, i hvilken Qviksolvet staaer lavest, kan da antages for den lodrette. Paa et Skib hænges Barometeret i Balance, for- at det altid kan hænge lodret; dog gaaer Qviksølvet, uuder Skibets Bevægelser, altid noget op og ued, og den rigtige Barometerhøide ligger da nærmere ved den laveste end ved den hoieste Stilling. Heldes Barometeret saa langt til Siden, at Qviksslvet støder an imod den lukkede Ende af -------------- -r-) MiddelbarometerlMdeu er 28"sv^fransk Maal --- 29",oo dansk Maal — 29",92 engelsk Maal. —. - -