Luften Og Havet.
En Veiledning til Kjendskab Af Vind og Veirlig.

326 Regler for Vejrforandringer. meteret lavt, vil Vinden komme fra det nordlige Hjørne; staaer det høit, vil Vinden komme fra det sydlige Hjørne. Falder Barometeret hurtig, medens Vinden er vestlig, kan der undertiden ventes en heftig Storm af Nordvest, Nord eller Nordost. Naar Vinden springer tilbage, i modsat Retning af dens sædvanlige Gang (f. Ex. fra Nordvest til Sydvest eller Syd) kan der ventes ondt Veir. Det hænder undertiden, at Barometeret falder betyde- ligt og andre Tegn paa Storm og Uveir vise sig, uden at der indtræder haardt Veir eller Regn; i saadanne Tilfælde vil det næsten altid erfares, at der har været Uveir i Nær- heden. Hpit flyvende Skher, som glide over Solen, Maanen eller Stjernerne i en Retning, der er sorfkjellig fra Vin- dens eller fra de nederste Skyers Bevægelse, tyde paa en Forandring i Veiret. Smaa, mørke Skyer bebude Negn; lette, hvide Skyer, som glide over tunge Masser, tyde paa Regn og Blæst. En rosenrød Luft ved Solnedgang, hvadenten det er klart eller skyet, tyder paa smukt Veir. En rod Himmel om Morgenen tyder paa Blæst, mulig ogsaa Regn; en overtrukken Luft om Morgenen bebuder godt Veir. Staaer Solen op i en Banke, kan der ventes Blæst. Fine, lette Skyer tyde paa smukt Veir med jævn Brise; tunge, skarpe, fedtede Skyer tyde paa Blæst. En mørkeblaa, dunkel Luft giver Blæst; en klar, lhseblaa Luft smukt Veir. Jo blødere Skyerne see ud, desto mindre Blæst — stjøndt muligen mere Regn — kan der ventes; jo haardere, jo mere ophobede, udpidskede og sammenrullede de see ud, desto friskere vil det komme til at blæse. Da nu en klar, gnul Himmel ved Solnedgang tyder paa Blæst, en mat eller