Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

harmen. .aL)et gaaer med Varmen som med Magnetismen, Elektri- citeten og andre Naturkræfter, at vi vel ere istand til at sige, paa hvilken Maade de virke, men ikke hvori de bestaae. Naar et fast Legeme, en Vcedske eller en Luftart opvarmes, gjennemtrænges af Varme, da udvider det sig, og, naar Varmen eller en Deel deraf igjen forlader det, da trækker det sig sammen. Varmen udfører altsaa et mechanisk Ar- beide og udvikler herved en meget betydelig Kraft, hvilken Krast dog har sin Grændse og kan bestemmes ved Forsøg. Men hvadenten vi betragte Varmen som Noget, der strømmer ind i den Gjenstand, som opvarmes, og derved udvider den, eller vi betragte den som en Kraft, der ved at virke paa Gjenstandens Overflade sætter dennes enkelte, mindste Dele i en Bevægelse, der esterhaanden forplanter sig ud- vendigfra indefter, saa bliver dette for saavidt ligegyldigt, naar kun Forestillingen gjælder for alle de forskjellige For- hold, under hvilke Varmen virker. Denne Varmens Evne til at udvide alle Legemer er meget forskjellig hos de forskjellige Arter, og for enhver af dem er den tillige afhængig af, i hvilken Tilstand Legemet besinder sig, om det er fast, flydende eller luftformigt. De faste Legemer udvide sig mindre end de flydende, og disse igjen mindre end de luftformige, hvis Udvidelse med Varme« er meget stor. Af faste Legemer udvider Zinken sig mest,