Luften Og Havet. En Veiledning Tilkjendskab Af Vind Og Veirlig 1867

40 Fahrenheits Thermometerscale. et Neaumnrs Thermometer og man vil kjende den efter det huildrededeelte, da multipliceres det førstes Grader med 5 og det Udkomne divideres med 4; naar Neaumnrs Ther- mometer s. Ex. viser 16°, da viser det hundrededeelte 16x5:4 eller 20°; naar det første viser 14°, da viser det sidste 14x5:4 eller 17^° o. s. v. I England, Amerika og flere andre Steder anvendes endnu meget en tredie Thermometer-Scale, nemlig Fah- renheits, dog er det at haabe, at denne, som er grundet paa en urigtig Forudsætning, efterhaanden vil forsvinde. Graderne paa Fahrenheits Scale ere meget mindre end paa de andre, og Nulpunctet ligger langt under Frhsepunctet. Naar Reaumurs Thermometer viser (s: 142° under Frhsepuuctet eller, som det kaldes, Kulde) viser Cel- sius's 17^ og Fahrenheits 0. Nulpunctet paa de to fyrste angiver Frhsepunctet og svarer til 32° Fahrenheit. Ved Kogepunctet viser Neanm. 80°, Cel. 100° og Fah. 212°. 1° efter Fah. er altsaa liig med efter Reaum. og efter Cel., og skal en Thermometeraugivelse efter Fah. re- duceres til den tilsvarende efter Reaum. eller Cel., da sub- traheres først 32° derfra; i første Tilfælde multipliceres da Resten med 4, i sidste Tilfælde med 5, og det Udkomue divideres med 9. Saaledes er f. Ex. 56° F. ---- (56 — 32) x 4 : 9 eller 10§° R. — (56 - 32) x 5 : 9 eller 13z° C. Der vil senere hen blive Lejlighed til nærmere at om- tale Thermometeret og deis Brug, og vi skulle derfor ikke gaae nærmere ind herpaa paa dette Sted; da vi endvidere ikke ville udvide vore Betragtninger udenfor de Temperatur - grændser, til hvilke det her beskrevne Thermometer kan an- vendes (naar Kulden bliver stor, sthrkner Qviksølvet eller Spiritussen, og naar Varmen uaaer en vis Grcendse, gaae de over i Dampform, saa at Thermometeret bliver uan-